Google Maps kommer til iPhone og iPad...

...før eller siden, afslører The New York Times. Google troede Apple ville vente endnu et år med sin egen kort-applikation

  • Apple fjernede Google Maps tidlig fordi firmaet ikke kunne få adgang til rigtig navigation. (Foto: Apple).
Apple fjernede Google Maps tidlig fordi firmaet ikke kunne få adgang til rigtig navigation. (Foto: Apple).
1 af 1

Seneste i Forbrug

Hent flere

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, har offentligt sagt, at Google ikke har travlt med at lave en Google Maps-app til iPhone og iPad. Men den kommer – før eller siden. Det er i alt fald hvis vi skal tro denne historie fra den amerikanske avis, The New York Times.

Avisen har talt med folk med kendskab til projektet, og de fortæller at Googles egen Maps-applikation til iPhone og iPad forventes klar til omkring årsskiftet.

Apple har frigivet en ny version af sit iOS-operativsystem, og blandt andet udskiftet Google Maps med sin egen kort-applikation. Det betyder, at ejere af den nye iPhone, og brugere der har opgraderet til iOS6, nu må finde sig i kort, der ifølge journalister og brugere verden rundt simpelthen levere en dårligere brugeroplevelse.

LÆS OGSÅ:Test: Hjemmets hadeobjekt - nu nemmere

Ville tilbyde rigtig navigation
Men Apple havde ikke behøvet at udskifte Google Maps allerede nu. Ifølge AllThingsD, der er en del af erhvervsavisen The Wall Street Journal, så havde Apple et helt år tilbage af sin kontrakt med Google.

Problemet var imidlertidig, at Apple ville tilbyde rutevejledning med fuld navigation, og det var ikke en del af den oprindelige aftale med søgegiganten. Google Maps på Android har igennem længere tid tilbudt navigation, og Apple mente åbenbart ikke, at firmaet kunne klare sig uden.

Derfor kom skiftet til Apples egen Maps-app allerede nu, og det er angiveligt også derfor at Google endnu ikke er klar med sin egen Google Maps-app. Men altså, hvis vi skal tro The New York Times, så skal du kun vente til omkring årsskiftet.

Savner du Google Maps på iPhone og iPad?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik