Her svæver opfinder gennem skoven i hjemmelavet drone

Svenske Axel Borg har bygget sin egen drone, der er så stor, at han selv kan flyve afsted i den

Se Axel Borg flyve afsted i sin hjemmebyggede drone her. Video og interview: Linus Mattisson
1/2
Næste »

En svensk opfinder har bygget en drone, der er stor og kraftig nok til, at han selv kan sætte sig i pilot-sædet i midten og svæve gennem skoven, som du kan se i klippet herover.

Dronen består af 76 små elmotorer med 76 små propeller. Halvdelen roterer mod højre og halvdelen mod venstre. Koblet til et computersystem, der hele tiden sørger for at stabilisere dronen, lader de mange små motorer opfinder Axel Borg flyve stabilt.

Axel Borg er ansat som teknikpædagog i Örebro Kommune i Sverige. Men han arbejder på nedsat tid for at kunne fordybe sig i sine hobby-projekter, som han viser frem på Youtube-kanalen 'Amazingdiyprojects'.

=?UTF-8?B?QVA6IE9wZmluZGVyIGZseXZlciBpIHNpbiBlZ2VuIElyb24gTWFuLWRyYWd0?= Elektronik - 3. jun. 2017 Opfinder flyver i hjemmelavet Iron Man-dragt

Til svenske Aftonbladet forklarer opfinderen, at den hjemmebyggede maskine sagtens kan flyve højt, hvis man tør:

- Dronen kan nå sin maksimale højde på 10 minutter, så en kilometer eller to er ikke noget problem. Problemet opstår i intervallet 3-100 meter, hvor man enten kommer slemt til skade eller dør, hvis noget svigter totalt, og faldskærmssystemet ikke formår at folde sig ud, siger han og fortsætter:

- Ellers er piloten selv den største risikofaktor. Præcis som på en sportsmotorcykel, hvor du kan tage livet af dig selv med en enkelt bevægelse med højre hånd.

Axel Borg har tidligere arbejdet med to benzindrevne drone-projekter, men siden efteråret har han arbejdet på den elektriske drone, du kan se i klippet øverst.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil