Mobil

Apple under anklage: Mobilbatterier er lavet af børnearbejdere

Kritisk rapport afslører elendige forhold for dem, der skaffer råvarerne til telefoner fra Apple, Samsung, Huawei og Sony

  • Det er arbejde som dette, at børnene i Congo laver. De samler råmaterialet kobolt sammen, der senere sælges til mellemhandlere for i sidste ende at havne i din telefon. (Foto: Amnesty International)
Det er arbejde som dette, at børnene i Congo laver. De samler råmaterialet kobolt sammen, der senere sælges til mellemhandlere for i sidste ende at havne i din telefon. (Foto: Amnesty International)

Når firmaer som Apple tjener milliarder på at sælge mobiltelefoner i Vesten, så bygger deres succes på brug af børnearbejdere i afrikanske Congo.

Det fremgår af en rapport, som Amnesty International netop har offentliggjort. Og det er langt fra første gang, at mobilproducenterne bliver bekendt med anklagerne, der også i 2008 blev fremsat af den danske organisation Danwatch.

Se også: Nye iPhones har fået batteriproblemer

Børn helt ned til syvårsalderen får ifølge den aktuelle rapport mindre end 10 kroner om dagen for at udvinde den kobolt, der er afgørende for at lave et mobilbatteri.

Og det sker under livsfarlige forhold og ofte under tvang.

Amnesty: Firmaerne har ansvaret
Apple er sammen med firmaer som Huawei, Samsung og Sony i skudlinjen i rapporten.

Via en række mellemhandlere ender råmaterialerne nemlig hos de producenter, der laver batterier til verdens mest populære mobiltelefoner.

Se også: Apple smarte trick i Irland - Har sparet 55 milliarder i skat

Og flere af mobilfirmaerne kan da heller ikke afvise, at børnearbejdere har haft fingrene i de råmaterialer, der laver deres batterier.

De ved nemlig ikke med sikkerhed, hvor deres råmaterialer kommer fra.

Ifølge Amnesty er det kritisk.

Problemet med børnearbejdere burde stenrige firmaer som Apple have 100 procent styr på, mener organisationen.

Sådan svarer firmaerne
Hos Samsung lyder svaret på anklagerne, at man ikke med sikkerhed ved, om man får råmaterialer til sine batterier fra børnearbejdere i Congo.

Microsoft, der også er under anklage, svarer det samme - at man ikke 'med absolut sikkerhed' kan sige, om kobolt kommer fra de kritiserede miner i det afrikanske land.

Apple Watch Teknologi - 13. jan. 2016 Smarte ure - Nu har Apple halvdelen af markedet

Huawei har ikke svaret på spørgsmålet om, hvorvidt deres batterier indeholder kobolt fra miner i Congo, mens Apple svarer, at de 'efterforsker sagen'.

Huawei understreger dog i deres svar til Amnesty, at en kritiseret leverandør, Huayou Colbat, ikke har leveret til Huawei eller deres underleverandører.

Alle firmaerne siger samtidig enslydende, at de tager spørgsmålet om børnearbejde meget alvorligt. Og at de går meget langt for at tjekke deres leverandører.

Se også: Han skal 15 år i fængsel for dette Facebook-billede

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen