iPhone 4 uden overraskelser
Apples direktør, Steve Jobs, har netop afsløret firmaets nye iPhone, men vi kendte alle detaljerne i forvejen.
21:29, 07. jun 2010 | Peter Roelsgaard, Jeppe Christensen
![]()
- Oversæt / Translate
- Seneste i Kup
-
Vestas-aktien bløder efter dårlig regnskab18:16
-
Du kan sagtens købe Anholt17:04
-
Ditlev Engel - analytikerne 2 - 10016:14
-
Så meget koster din by15:53
-
Slut med dinglelygter på cyklen15:10
-
'Dansk hund' vandt 1 mio dollar15:09
-
Ugens kup: Lynhurtig Honda til lavpris15:08
-
Lundbecks lykkepillepatent udløber13:34
-
Aktieekspert: Vestas er i opløsning13:13
- Ups - vi var nede12:58
![]()
Apples næste mobiltelefon, iPhone 4, lanceres i USA den 24. juni og kommer til Danmark og 17 andre lande måneden efter. Den kommende mobil er mere eller mindre identisk med den prototype, der blev tabt på en bar af en Apple-medarbejder og efterfølgende vist på Gizmodo.com tilbage i april.
SE HELE EKSTRABLADET.DK'S LIVE-DÆKNING AF LANCERINGEN HER!
iPhone 4 har en bagside af hårdfør, keramisk glas, en stålring hele vejen rundt om, der holder konstruktionen sammen, og en 3,5-tommer skærm på fronten. Den er blot 9,3 millimeter tynd, det er 24 procent mindre end iPhone 3GS.
Helt ny slags skærm
Den største nyhed i den nye iPhone er skærmen, som Apple kalder for 'Retina
Display,' eller nethinde-skærm på dansk. Den har fire gange højere opløsning
og fire gange bedre kontrast end iPhone 3Gs, siger Steve Jobs. Faktisk er
detaljegraden så stor, at det menneskelige øje angiveligt ikke kan skelne de
små billedpunkter på skærmen.
iPhone 4 har et 5-megapixel kamera med autofokus og blitz, og den skyder også video i 720p HD-opløsning. Det vil være muligt at købe en speciel app, så du kan redigere og dele dine videoklip direkte fra mobilen.
Lang batterilevetid
Inden i sidder den samme A4-chip som i iPad. Det betyder masser af fart og at
iPhone 4 kan klare op til seks timers websurf via 3G, 10 timers video og 40
timers musikafspilning på en fuld opladning.
Den nye mobil kommer med en opdateret version af operativsystemet, der nu har fået navnet iOS4. Ifølge Steve Jobs kommer det med 100 nye funktioner og forbedringer, eksempelvis multitasking, så du kan gøre flere samtidige apps på mobilen.
SE BILLEDER FRA LANCERINGEN AF iPHONE 4 HER!
iOS4 kommer også til iPhone 3G og iPhone 3GS samt iPod Touch. iPhone 3G vil dog ikke kunne klare multitasking. Indmaden er ikke hurtig nok, lyder forklaringen fra Apple.
Nu med videochat
iPhone 4 får også videochat. Det vil sige, at du kan videosnakke imellem
telefoner, så længe der er Wi-Fi (virker ikke via 3G). Du vil både kunne
bruge front- og bagkameraet, og det kræver ingen opsætning. Alt du skal gøre
er at ringe op.
iPhone 4 kommer i sort og hvid og med enten 16 eller 32 gigabyte hukommelse.
Der er endnu ikke oplyst danske priser.
- Mest læste på ekstrabladet.dk



artiklen her!