Eksklusiv test: Sådan er den nye iPhone
Ekstra Bladet har haft en iPhone hele denne uge - læs vores dom her!
12:39, 30. jul 2010 (Opdateret tid: 13:55, 30. jul 2010) | Heine Jørgensen
Hvis TV-klippet ikke vises indenfor et par sekunder, så hent den nyeste Flash Player for at se Ekstra Bladet TV.
![]()
- Oversæt / Translate
- Seneste i Kup
-
Lummert datingsite brød loven14:05
-
Nykredit: Boligpriserne vil stige i år13:57
-
Meget billigere Kia Venga13:42
-
Boxer får bøde: Sjuskede med prisoplysninger12:53
-
Drømmevillaer, du lige netop ikke har råd til12:46
-
Kan man tage hunden med på ferie?11:48
-
Sexmedicin til kvinder virker11:33
-
Tre cybertrusler - og hvordan du undgår dem09:51
-
Jo koldere udenfor, jo mindre varme på07:37
-
Sådan ser dine smøger ud i næste uge07:03
![]()
Opdateret: Læs også - det kan du købe i stedet for iPhone 4
Træerne vokser ikke ind i himmelen. Selv ikke for Apple og iPhone 4, der i dag lanceres i Danmark.
Ekstra Bladet har helt eksklusivt testet telefonen i denne uge. Og selv om oplevelsen af telefonen er god, er der hverken tale om en revolution eller et tigerspring.
Lad os derfor advare med det samme: Hvis du har en iPhone 3GS - og er tilfreds med den - så behold pengene i lommen:
Design - 2 stjerner ud af 6
Den gamle iPhone 3 var mere rund i kanterne og lækker at holde på. iPhone 4
er ikke særlig kælen, snarere upraktisk kantet, og du får med sikkerhed brug
for at købe et etui/cover til den.
Telefonen føles også mere tung.
Skærmen - 6 stjerner ud af 6
Hold så lige op. Den skærm står altså skarpt. Superskarpt.
Sammenligner man iPhone 4 med iPhone 3GS, ja så står teksten på den gamle model helt sløret og utydeligt.
Det kan ikke gøres bedre!
Antennen - 5 stjerner ud af 6
Jo, man kan sagtens få telefonen til at tabe kontakt til mobilnetværket, hvis
du sætter dine fingre i det berømte venstre bundhjørne.
Men antennen - og kontakten til netværket - var i vores test ikke kun lige så god som iPhone 3GS. Den var markant bedre.
Hurtighed - 5 stjerner ud af 6
Dem, der har opdateret deres iPhone 3GS eller endnu værre iPhone 3, ved, at
den nye software 4.0.1 kræver meget regnekraft. Derfor mærkes det også med
det samme, at softwaren er bygget til iPhone 4, der klarer afviklingen af
programmerne hurtigere end før.
Batteriet - 3 stjerner ud af 6
iPhone 4 har et marginalt bedre batteri end iPhone 3GS. Med andre ord: Stadig
skuffende. For første gang får du dog en iPhone med et batteri, der med
nogenlunde garanti holder en god dags arbejde. Det burde være en
menneskeret.
Kameraet - 5 stjerner ud af 6
Fem megapixel kamera med flash, HD-video og kamera til videosamtaler med
andre iPhone 4. Billederne - der kan tages med autofokus - står klart
skarpere end tidligere.
Det samme gælder videooptagelser.
Brugervenlighed - 6 stjerner ud af 6
Ikke meget er nyt under solen her. iPhone har altid været brugervenligheden
selv.
Det er ikke blevet dårligere.
Telefonen - 4 stjerner ud af 6
Kvaliteten af samtaler er god. Den er også bedre end tidligere, fordi Apple
har givet iPhone 4 bedre mikrofoner, som kan støjdæmpe under samtalerne.
Musik og video - 4 stjerner ud af 6
Musikafspilleren er fortsat god i iPhone 4. Videodelen er endnu bedre på
grund af den fremragende skærm.
Det virker, som om man nemmere kan ' spille' igennem, når man hører musik, hvor iPhone 3GS havde en svagere udgang.
Samlet vurdering - 4 stjerner ud af 6
Vi kan ikke give topkarakter til iPhone 4. Designet er et tilbageskridt, der
uden tvivl vil genere nogle af de mange fans, telefonen har i Danmark.
Prøv derfor selv at holde og prøve telefonen, inden du køber i blinde. Du risikerer at blive skuffet!
Opdateret: Læs også - det kan du købe i stedet for iPhone 4
- Seneste nyt på ekstrabladet.dk
- Mest læste på ekstrabladet.dk
-
TV: Her bider bjærget hund tv-vært i ansigtet13:23, 09. feb
-
'Psycho' overtager landsholdet13:24, 09. feb
-
14-årig pige ædt af leopard10:30, 09. feb
-
Snefygning: Fire biler i trafikulykke12:24, 09. feb
-
Chok-melding på Facebook: Sohn imod betalingsringen12:52, 09. feb
-
Kørte 360 km/t i super-øse - stoppet af politiet13:49, 09. feb


artiklen her!