Læste du det hele med småt, da du downloadede den gratis Facebook-app til
Android? Så ville du være en af de få, der med åbne øjne gav tjenesten lov
til at se dig over skulderen og følge med i dine sms'er og telefonopkald.
Facebook insisterer på, at brugerne af Android-app'en selv har givet grønt lys til, at tjenesten har adgangen til strømmen af sms'er, skriver Daily Mail.
Dog har Facebook overfor avisen bedyret, at tjenesten endnu ikke har benyttet sig af denne ret til at snage i brugernes kommunikation.
Andre sociale medier som Flickr og Yahoo ser heller ikke ifølge Daily Mail ud til at være meget bedre. Eksempelvis skulle YouTube have mulighed for at få adgang til kameraet.
Nick Pickles er direktør for Big Brother Watch, der kæmper for borgernes ret til selv at bestemme over personlige oplysninger, og han kalder markedet for app's for 'det ikke-regulerede vilde vest'.
Læs også: Se også: Kriminelle udnytter huller i din smartphone
Emma Draper, der er også kæmper for at privatlivet kan forblive selvvalgt privat siger:
- Dine personlige oplysninger er en værdifuld vare, og firmaer vil gå langt for at få adgang til så mange informationer som muligt.
De scorer kassen med gratis app
Din browser historik siger meget om dine onlinevaner, og det er lig med
reklameguld.
Direktøren for app-udviklerfirmaet Sun Products, Daniel Rosenfield, siger at salg af private oplysninger var en meget bedre forretning end at sælge selve app'en.
- Indtægterne du får for at sælge app'en kommer ikke i nærheden af den sum du får ved at stille app'en gratis til rådighed og til gengæld fylde dem med reklamer.
