Mobil-virtuoser rundt omkring i landet har nu chancen for at kapitalisere på
deres rappe sms-fingre eller de mange, mange timer brugt på at spille Angry
Birds.
I dag starter DM i mobil, arrangeret af mobilproducenten Samsung, hvor førstepræmien er 25.000 kroner. Første heat af konkurrencen bliver afholdt i dag klokken 14 i Bruuns Galleri i Århus, og konkurrencen fortsætter så til resten af landet.
Læs også: Se også: Legendarisk spil forsvinder ud i mørket
Sms eller Angry Birds
For at adskille sig fra det officielle DM i sms, og for at brede
deltagerfeltet ud, så åbner DM i mobil for to forskellige kategorier, man
kan deltage i: Sms og Angry Birds.
Stiller man op i kategorien SMS, handler det om at skrive en udvalgt tekst hurtigst. I Angry Birds gælder det om at score flest mulige points. Deltagerne bestemmer selv, hvad de vil stille op i.
Finalen bliver holdt i Århus den 16. december. Alle skal deltage på Samsung Galaxy tabs eller mobiltelefoner, som vil blive stillet til rådighed.
Find detaljer om konkurrencen her
Præmie på 25.000
I finalen dyster de to kategori-vindere om at blive overordnet vinder af DM i
Mobil med en førstepræmie på 25.000 kroner.
Ved finalen i Bruun’s Galleri den 16. december får vinderen af SMS-konkurrencen også tre forsøg til at slå verdensrekorden i SMS på en Samsung touch screen mobiltelefon.
Forsøget overvåges af en officiel repræsentant fra Guinness World Records. Den officielle SMS-tekster lyder:
”The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious fish in the world. In reality they seldom attack a human.”
Rekorden for sms'en, som fylder 160 tegn inklusiv mellemrum, er 25,94 sekunder.
