Persondata politik

Apple-grundlægger elsker Windows Phone

Steve Wozniak, medgrundlægger af Apple, siger at han foretrækker Windows Phone fremfor Android; det er smukkere og mindre akavet

  • Nokia Lumia 800 med Windows Phone er blevet rost af anmelderne, og nu får operativsystemet også pæne ord med på vejen af Apple-grundlægger Steve Wozniak. (Foto: Nokia)
Nokia Lumia 800 med Windows Phone er blevet rost af anmelderne, og nu får operativsystemet også pæne ord med på vejen af Apple-grundlægger Steve Wozniak. (Foto: Nokia)
1 af 1
 

Steve Wozniak var med til at grundlægge Apple sammen med Steve Jobs, og skabte de første Apple-computere, så når manden snakker, så lytter nørderne.

Og Wozniak har netop kastet sin kærlighed på Microsofts Windows Phone-platform, der forsøger at møve sig ind på butikshylderne og stjæle markedsandele fra Apples iPhone og de mange Android-mobiler.

I et interview med websiden www.anewdomain.net fortæller Apple-grundlæggeren, at han er virkelig imponeret over Windows Phone, og at operativsystemet føles mindre akavet end både Android og iPhone.

LÆS OGSÅ:Test: Lumia 800 er Nokias bedste telefon

Det er så smukt
Mandens iPhone er stadigvæk hans yndling, men i interview gør han det klart, at ’bare når vi snakker udseende og skønhed, så foretrækker jeg klart Windows Phone fremfor Android.’ Wozniak siger, at han værdsætter hvor enkelt og intuitivt Windows Phone er i forhold til Android.

Windows Phone har endnu langt færre apps end både iPhone og Android, men det mener Apple-grundlæggeren ikke betyder så meget, for dem der er der, de er langt overlegne i forhold til deres modparter på Android og iPhone. ’Jeg er chokeret … Jeg har ikke set noget, der er lige så smukt lavet på de andre platforme, siger han.

- Jeg synes, at Windows Phone sætter standarden for brugeroplevelsen, og jeg vil anbefale det fremfor Android, siger Wozniak.

LÆS OGSÅ:Apple-medstifter græder over Steve Jobs

Steve Jobs reinkarneret hos Microsoft
Men hvordan kan det være, at Windows Phone er blevet så lækkert?

- Jeg formoder, at Microsoft har hyret nogen fra Apple, og kastet en masse penge efter dem for at forbedre brugeroplevelsen og lave nogle af de vigtige apps. Ud fra hvad jeg ser her, så kunne Steve Jobs sagtens være reinkarneret hos Microsoft. Det får mig til at tænke på en masse gode Apple-ting, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik