Så klam er din smartphone

Du kan blive alvorligt syg af at lege med din smartphone

  • Det kan være en god idé - rent sundhedsmæssigt - at afspritte sin telefon fra tid til anden, selv om Apple f.eks. fraråder det. (Foto: AP)
Det kan være en god idé - rent sundhedsmæssigt - at afspritte sin telefon fra tid til anden, selv om Apple f.eks. fraråder det. (Foto: AP)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Der findes efterhånden ikke en skolebænk, en togkupé eller et hjemligt sofaparti, uden at der sidder en person og roder med sin smartphone.

Men ifølge en ny undersøgelse kan det være en overordentlig god idé at sørge for at vaske nallerne, før og efter at man har haft fat i sit tekniske vidunder.

Læs også: Her er telefonen, der giver iPhone 5 baghjul

De populære smartphones er nemlig så fyldt med bakterier, at man kan blive decideret syg af dem, skriver den velansete amerikanske avis The Wall Street Journal.

- Vi fodrer de små bæster. Vi har alle sammen set det fedtede skær på telefonerne. Hvor der er fedt, er der bakterier, siger Michael Schmidt, professor i mikrobiologi og immunologi på Medical University of South Carolina til Wall Street Journal.

Avisen har testet otte forskellige telefoner, som alle havde et højt antal kolibakterier, som stammer fra fækalier, og ifølge den amerikanske læge Jeffrey Cain er det guf for de små bakterier, at telefonerne konstant er i berøring med hænder, ører, næser og munde, der alle er de rene slaraffenlande for bakteriefloraer.

Læs også: Hvad kan du se med ny Google-funktion?

- Nogle ting, som, vi tror, er helt personlige, er i virkeligheden mere offentlige, end man tror. Bakterier fra telefoner kan forårsage influenzaer, øjenbetændelser eller diarré, siger han til Wall Street Journal.

Ifølge den amerikanske avis er alkoholbaserede rengøringsmidler den mest effektive måde at rense telefonerne på. Både Apple og Blackberry fråråder dog brugen af alkohol på deres produkter.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik