Persondata politik

Mobil

Samsung: Mobbet mobiltelefon får en storebror

Galaxy Note bliver nu endnu større - men det er ikke nødvendigvis en ny telefon, der venter i slutningen af august

  • Vi har aldrig været vilde med Galaxy Note som telefon - men resten fungerer ret godt som mini-tablet. (PR-foto)
Vi har aldrig været vilde med Galaxy Note som telefon - men resten fungerer ret godt som mini-tablet. (PR-foto)
1 af 1
 

Vi har tidligere kaldt Samsungs Galaxy Note lige præcist, hvad smartphonen er: Et oplagt mobbeoffer.

Den alt for store - men bestemt lækre - telefon/tablet-telefon imponerer ikke som et apparat, man får lyst til at bruge som dagligt 'taleapparat'. Og der er muligvis plads til endnu mere hån, når Samsung 29. august (i Berlin) lancerer en 'storebror' i serien.

Alligevel tyder noget på, at koreanerne har lyttet til kritikken. For i en lidt kryptisk udmelding siger firmaets PR-folk til hjemmesiden CNET.com, at 'der bliver lanceret et Galaxy Note-produkt'. Med andre ord: Ikke nødvendigvis en ny telefon.

LÆS OGSÅ: Er dette iPad Mini?

Logikken kunne være, at Apple angiveligt også er på vej med en iPad på skrump. Her vil en lidt større Galaxy Note passe perfekt ind - også uden telefonfunktionerne.

Telefon eller ej: Rygterne siger, at den nye Note får en lidt større skærm - 5,5 tommer mod de nuværende 5,3. Processoren skulle blive en dual-core 1,7 GHz og et bedre kamera med 12 megapixels (otte MP i dag/red.).

Endelig ventes det, at den nye Galaxy Note leveres med Android 4.1 - den seneste version med navnet Jelly Bean.

Samsung holder i øvrigt en mindre presseevent i Stockholm 15. august, hvor der også ventes at blive præsenteret nyheder. ekstrabladet.dk dækker mødet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik