Persondata politik

Mobil

Test: Solid arbejdshest matcher iPad

Toshibas AT300-tablet er et stærkt alternativ til konkurrenterne fra både Samsung og Apple

  • I gruppen af Android-tablets så klarer Toshibas AT300 sig rigtigt flot, mener vores anmelder. Læg mærke til de mange porte - blandt andet en SD-kortlæser i fuld størrelse! (PR-foto)
« Forrige
I gruppen af Android-tablets så klarer Toshibas AT300 sig rigtigt flot, mener vores anmelder. Læg mærke til de mange porte - blandt andet en SD-kortlæser i fuld størrelse! (PR-foto)
1 af 4
Næste »
 
Solidt alternativ til iPad!
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

For blot et år siden var det svært at finde klare alternativer til den dominerende iPad. Men i dag er spillet - heldigvis - et helt andet.

Samsung har længe vist viljen til at slås med Apple - både når det gælder tablets og smartphones. Selv Motorola byder ind med brugbare alternativer.

Det samme kan man sige om Toshibas seneste bud i række af tablets, kaldet AT300.

Æble eller Android?
Spørgsmålet er dog, om det efterhånden er værd at lave 'kampen' mellem Apple og alle de andre, hver gang man laver en test? Næææh - det er det faktisk ikke.

CNET-ANMELDELSE: Google Nexus er bedre

Sandheden er nemlig, at 'alle de andre tablets' sagtens kan stå alene. Og godt for det.

Æble-folket får man helt sikkert ikke lokket over til andre systemer. Men 'uprøvede' kunder kan godt tillade sig at overveje både det ene og det andet.

Mange fede porte
Toshibas tablet er med i den voksende kategori af Android-tablets. Udstyret med Android 4.0 (Ice Creme Sandwich) og designet let og stramt.

Med designet mener jeg, at Toshiba er lykkedes med at skabe noget unikt, der er deres helt eget: Nubret på bagsiden, bløde hjørner og materialer, der er dejlige at holde på.

SPECIFIKATIONER: Det kan denne tablet

AT300 udmærker sig også ved at have stærkt udvalg af porte: En ægte SD-kortlæser, der kan bruges sammen med fx. et lommekamera. En mini-HDMI-udgang. Og naturligvis USB til dataoverførsel.

Kamera er leverpostej
Det indbyggede kamera er 'leverpostej'. Fint til det løse - men helt ærligt....hvor mange bruger deres tablets til at tage billeder med?

Gennemsnitligt kamera eller ej - brugeroplevelsen på AT300 er rigtig god. Programmerne afvikles hurtigt takket være en stærk quad core-processor og 1 GB intern arbedshukommelse.

T3-ANMELDELSE: Den er skøn indeni

Batteritiden er ligeledes god - helt som på andre tilsvarende tablets.

Displayet er klart godkendt - denne tablets 10.1 tommer har en opløsning på 1280 x 800 pixels. Og selv om det slet ikke er toppen af poppen blandt tablets (iPad har 2048 x1536 pixels), så står skærmen flot og lysstærkt.

Slet ikke så ringe
Lad mig slutte med begyndelsen: Måske er tiden kommet til at stoppe med at sammenligne tablets ud fra iPad som 'Guden over dem alle'?

Jeg indrømmer gerne, at Apple med rette sidder stærkt på det her marked. Blandt andet fordi de forstår at lukke brugernes indhold 'inde' i Apples eget univers. Og det gør det svært og bøvlet at skifte rundt mellem forskellige typer af tablets.

Nej - lad os i stedet bedømme æblerne for sig. Og Androids for sig. For i den kamp fortjener Toshiba både ros og fire pæne stjerner for en tablet, der slet ikke er så ringe endda.

Toshiba AT300 er set til 3.264 kroner i 16 GB-udgaven.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik