Mobil

Er du med: Telenor flytter samtaler til 4G-netværket

Kunder hos Telenor kan nu føre samtaler i 4G-nettet med deres iPhones - se her hvilke krav det stiller til din telefon

Som Ekstra Bladet i sidste uge fortalte, er de danske teleselskaber i fuld sving med at opgradere deres mobilnetværker.

Og nu tager Telenor det næste skridt ved at åbne for adgangen til at føre samtaler over 4G i deres netværk med en iPhone.

Brugere af Samsung Galaxy S6 og S6 Edge har siden november sidste år haft samme mulighed hos Telenor, men nu kommer iPhones altså med på listen.

Se også: I år sker det - Dine mobile samtaler bliver smartere

Skal have en nyere iPhone
Kravet er dog, at du har en iPhone 6 eller 6S - og Plus-modellerne af disse. Og din telefon skal være opdateret til nyeste software.

Fordelen ved at føre tale over 4G er blandt andet, at du hurtigere får kontakt, lydkvaliteten er bedre, og så er du sikret adgang til at føre samtaler i områder, hvor der alene er et 4G-netværk.

Det er i øvrigt ikke noget krav, at du skal skifte over til 4G-samtaler. Din telefon - også hvis det ikke er en iPhone - fungerer fortsat som før på Telenors og de andres netværker.

Se også: Mobilbatterier er lavet af børnearbejdere

Sådan får du det til at virke
Telenor beskriver selv kravene til din iPhone 6 eller 6S - og Plus - således:

- Du skal have modtaget en besked fra Apple om, at du kan opdatere styresystemet til iOS 9.2, og du skal have accepteret denne opdatering.

- Dernæst skal du have modtaget en besked fra Apple om, at du kan opdatere telefonens operatørindstillinger. Denne opdatering skal du også have accepteret.

- Når disse to ting er på plads, er telefonen teknisk klar til 4G-samtaler, men de fleste vil desuden skulle slå 4G-samtaler til i telefonens indstillinger: Vælg Indstillinger --> Mobil --> Slå 4G til --> Stemme og data.

Se også: Nyt system skal give Wi-Fi superkræfter

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen