Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Mobil

I år sker det: Dine mobile samtaler bliver smartere

4G-netværket kan snart bruges til samtaler - det giver bedre samtalekvalitet og hurtigere surfing på nettet

  • I teorien kan der hentes op til 450 Mbit/s ned, når mobilnettet i Danmark - og de nyere telefoner - er opdateret til det. (Foto: Teleselskabet 3)
I teorien kan der hentes op til 450 Mbit/s ned, når mobilnettet i Danmark - og de nyere telefoner - er opdateret til det. (Foto: Teleselskabet 3)

Denne uge har både TDC og Teleselskabet 3 præsenteret deres mobile planer for 2016.

3 gik endda så langt torsdag at trække journalisterne - inklusiv Ekstra Bladet - ud i kulden på festivalpladsen i Roskilde for at demonstrere, hvad der er i vente rent teknologisk.

Se også: Sådan vil teleselskaberne give dig bedre mobildækning

Og - oversat til dansk - er der i år flere løsninger på vej, som giver bedre samtalekvalitet og hurtigere surfing på nettet.

Sådan ser noget af 'indmaden' i 3-basestationen på dyrskuepladsen i Roskilde ud. Der sidder nu nogle ekstra datakort i systemet, så der til sommer kan komme endnu hurtigere dataforbindelse og bedre samtalekvalitet til de festivalgæster, der har en nyere mobiltelefon. (Foto: Teleselskabet 3) Sådan ser noget af 'indmaden' i 3-basestationen på dyrskuepladsen i Roskilde ud. Der sidder nu nogle ekstra datakort i systemet, så der til sommer kan komme endnu hurtigere dataforbindelse og bedre samtalekvalitet til de festivalgæster, der har en nyere mobiltelefon. (Foto: Teleselskabet 3)  

Først på nye telefoner
Alle fire store teleoperatører i Danmark - Telia, Telenor, 3 og TDC - arbejder intenst med en teknologi, der skal sende dine samtaler over på 4G-netværket.

Hen mod sommeren 2016 lukkes der op for teknologien hos alle selskaber, hvor kunder med helt nye mobiltelefoner fra Samsung og Apple først får glæde af muligheden.

Se også: Telenor flytter samtaler til 4G-netværket

Det kræver dog, at fx Apple lægger de nødvendige operatørkoder ind i modeller som iPhone 6 og 6S. Og at brugerne har opdateret softwaren i deres telefon.

Indtil det sker, kan de nye 4G-funktioner nemlig ikke tages i brug.

Giver hurtigere opkald
I dag føres telefonsamtaler via 2G- og 3G-netværket. Og selv om du i hverdagen ikke tænker en masse over det, kan det faktisk gøres bedre.

Det tager i dag tid for telefonen at skifte fra fx 4G ned til 2G/3G. Men hvis du kan føre de fleste af dine samtaler på det meget udbredte 4G-netværk, vil du i stedet opleve, at samtalen næsten øjeblikkeligt går igennem.

I hvert fald når både du og modtageren laver 4G-samtaler.

Fordelen er også, at du vil kunne fortsætte med at surfe på 4G-netværket uden de afbrydelser, der i dag sker, hver gang samtaler tvinger din telefon fra 4G over på et langsommere netværk.

Sætter turbo på 4G

En teknologi, der også får sit gennembrud i år, er den såkaldte Triple Carrier Aggregation.

Populært sagt kobles tre forskellige frekvensbånd i mobilnettet sammen. Og det giver i teorien mulighed for at surfe med op til 450 Mbit/s.

Det svarer til, at du på et halvt minut kan hente 1 gigabyte data via din mobiltelefon.

Brugere i storbyer vil typisk opleve at få adgang til Triple Carrier Aggregation.

Der skal en del udstyr for at måle, om signalet også er, som det skal være. Her er det den mere simple del af målevognen: de mange antenner på taget. (Foto: Teleselskabet 3) Der skal en del udstyr for at måle, om signalet også er, som det skal være. Her er det den mere simple del af målevognen: de mange antenner på taget. (Foto: Teleselskabet 3)  

Lav dit eget mobilnetværk
En anden teknologi, som vi omtalte tidligere på ugen, er Wi-Fi-calling.

Når først 4G-samtalerne - af teleselskaberne kaldet VoLTE - er en realitet, kan næste skridt tages: at sende dit telefonopkald via dit private Wi-Fi-netværk.

Se også: Dansk mobil er for dyr, for knirkende og for dårlig

Her vil særligt brugere med dårlige mobilforbindelser - men med et godt Wi-Fi-netværk i huset - få en kæmpe fordel. De kan i stedet få god mobildækning indendørs via deres Wi-Fi-router.

For de fleste vil de normale mobilnetværk dog være tilstrækkeligt, da mobildækningen i Danmark er forholdsvis stærk overalt i landet.

Sådan virker Wi-Fi-calling

Når din telefon er på Wi-Fi, føres opkaldet automatisk videre til en telefoncentral - og herfra videre til modtageren

Hvis du forlader dit Wi-Fi-punkt, går signalet tilbage til mobilnettet, hvis teleselskabet understøtter funktionen

Systemet er også i stand til hele tiden at vurdere, hvilket netværk der er bedst: dit Wi-Fi derhjemme eller mobilantennen i dit område

Der er ingen krav til, hvilket Wi-Fi-netværk du bruger - din telefon skal bare være koblet på det

Kun i nogle tilfælde kan et Wi-Fi-netværk være så langsomt eller lukket, at man ikke kan bruge Wi-Fi-calling på det

Alle fire teleoperatører - TDC, Telia, 3 og Telenor - ventes at tilbyde servicen senere i år

Ingen priser endnu
Og hvad så med prisen?

Hverken 3 eller TDC var specielt meddelsomme i denne uge om, hvordan de har tænkt sig at skrue deres nye tjenester sammen.

Se også: Apple smarte trick i Irland - Har sparet 55 milliarder i skat

Forvent dog, at du som minimum skal have et af de dyrere mobilabonnementer.

Og i nogle tilfælde skal du ligefrem hoste op med et ekstra beløb hver måned for at kunne bruge nogle af de nye muligheder.

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen