Mobil

Test: Her slår Microsoft Apple med flere længder

Surface Pro 4 er den bedste Windows 10-hybrid, du kan købe for penge

  • Surface Pro 4 er både tablet og en lynhurtig computer med et virkeligt godt display. Sammen med tastatur og pen er det kombinationen, man godt forstår, at Apple forsøger at efterabe. (Foto: PR)
Surface Pro 4 er både tablet og en lynhurtig computer med et virkeligt godt display. Sammen med tastatur og pen er det kombinationen, man godt forstår, at Apple forsøger at efterabe. (Foto: PR)

Surface Pro 4
Hybrid Windows 10-computer/tablet, pen følger med, tastatur er ekstraudstyr, priser fra 7.699 kroner.

6
4,7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Hvis nogen kan finde ud af at kopiere, så er det Apple. De er bare fantastisk gode til at skjule, hvad de - med arme og ben - har stjålet fra andre.

Men da den californiske gigant tidligere i år lanceret iPad Pro - med eksternt tastatur og elektronisk 'blyant' - kunne inspirationen ikke skjules.

For et kig på Microsofts Surface Pro - nu i version 4 - afslører Apple: tastaturet og pennen er nøjagtig samme idé. Dog med den forskel, at Surface Pro også er en reel computer - og længder foran iPad Pro.

 

Virkeligt godt tastatur

Brugere af Windows vil i den grad elske Surface Pro 4, der er både tyndere, hurtigere og bedre end forgængerne i den populære serie.

Bedre er særligt det magnetiske tastatur, som du desværre skal købe som ekstraudstyr for 1.199 kroner. Pennen følger - modsat Apples - gratis med og kan magnetisk hænge fast i Surface.

Tastaturet er virkeligt godt: der er lys i tasterne, som er meget behagelige at bruge. Der er en god vinkel på tastaturet, og så er der indbygget en touchpad, der kan suppleres med en trådløs mus.

Intet af det kan du med iPad, der alene fungerer som en iPad. Du kan ikke bruge mus eller touchpad med den.

 

Pennen er genial
Som nævnt er Surface Pro 4 også en computer.

Med et klik skifter du mellem funktionerne: med tastaturet på har du en bærbar computer. Og et klik mere - og væk med tastaturet - så har du en rigtig god tablet.

Den medfølgende pen er genial. Den er præcis, når du tegner og skriver. Og så kan du - modsat Apple - viske tekst og grafik ud ved at bruge toppen af pennen som 'viskelæder'.

Surface Pro 4 er samtidig en lynhurtig computer med et virkeligt godt display. Sammen med tastatur og pen er det kombinationen, man godt forstår, at Apple forsøger at efterabe.

 

Stejl indlæringskurve
Men der findes kun en ægte model her, nemlig Surface. Og hvis du elsker Surface, så elsker du også Windows 10.

For som Apple-menneske er der en stejl indlæringskurve til Windows-miljøet. Det samme er derimod ikke så voldsomt, hvis man går fra Windows til Apple.

Men kan en Apple-fanboy så lære at elske Surface Pro 4?

Ja, men det kommer til at tage lidt tid. Blandt andet fordi der fortsat mangler programmer i tabletmiljøet til Windows 10.

Det mener andre om Surface Pro 4

Computerworld.dk: Hurtigere, bedre, hårdere

Mobilsiden.dk: En vellykket laptopdræber

Beep: Surface er blevet meget bedre

Techradar.com: Interaktiv på den bedste måde

Engadget.com: Ja - den kan erstatte din bærbare

CNET.com: Kongen af tablet PC

Her har Apple en klar fordel, som ingen kan slå dem på: flere programmer end andre. Og alle de mest interessante og nye programmer kommer først i Apples appstore.

Og så er der selvfølgelig prisen.

Microsoft sælger sig ikke billigt - så hvis du er ude i en spareøvelse, kan du lige så godt vælge iPad Pro med tastatur og pen som en af de bedre udgaver af Surface Pro 4.

Læs også

Mest læste i Forbrug
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil
Seneste i Forbrug
Mest læste i Forbrug
EKSTRA forbrug
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen