Tilbage til mobilsitet

Elhøj mindes C64-klassikeren 'Stroker'

Når man selv var blevet hudløs, kunne man altid tage et slag 'Stroker', mindes en rørt Jan Elhøj i forbindelse med Commodore 64'erens nylige 30 års jubilæum

13:52, 15. feb 2012 | Peter Roelsgaard

  • Oversæt / Translate
JAn Elhøj elskede at tage et spil Stroker, når han selv var blevet hudløs. Se stort billede | Del
DJ Noize sendte en musikalsk hyldest til firsernes computerspil under DGA12. (Foto: MUF/Morten Skovgaard) Se stort billede | Del

Der bliver bare ikke længere lavet spil som i de gode, gamle dage.

Og skulle du have glemt dét, så blev denne tragiske kendsgerning genopfrisket under Danish Game Awards 2012 i fredags, hvor vært Jan Elhøj - i anledningen af Commodore 64'erens 30 års jubilæum - sendte en venlig tanke tilbage til de mange timer i selskab med spillet 'Stroker'.

LÆS OGSÅ: Skyrim er 'Årets spil'

Et spil, der i al sin enkelthed går ud på at få en penis til at få udløsning ved at flå i joysticket.

- Når man selv var blevet hudløs, kunne man altid tage et slag Stroker, lød de smukke mindeord fra Elhøj, før han satte hus-DJ Noize i gang i gang med en musikalsk hyldest til 80'ernes computerspil.

Se både Elhøj, Stroker og DJ Noize i klippet fra DGA12 øverst her på siden!

'Stroker' udkom i øvrigt i juli 1983 og indeholdt faktisk også et element af taktik, da det ikke bare gik ud på at flå hårdest i joysticket. For fik du spillet dig frem til en udløsning, før tissemanden var fuldt eregeret, fik du færre point.

Hvad er dit bedste minde om 'Stroker'? Del dine største øjeblikke med os andre i kommentarfeltet.

Annonce