Danskerne har ikke glemt de glade fredage i 1990'erne, hvor skærmtrolden Hugo
dukkede op i TV2's underholdningsprogram Eleva2ren, og seerne med tasterne
på trykknaptelefonen skulle lede den sympatiske trold igennem minen og undgå
den onde heks Afskylia.
I hvert fald har Hugo - siden lanceringen i går af 'Hugo Retro Mania' - sat andre andre populære spil som 'Plants vs. Zombies', 'Fruit Ninja' og 'Angry Birds' til vægs og.er strøget direkte ind som nummer et på listen over de mest downloadede betalte apps i Apples danske App Store.
LÆS OGSÅ: Kendt skærmtrold gør comeback
Spillet koster seks kroner og er en relancering af trykknapspillet, som havde sin debut på TV2 i 1989. Spillet er også udkommet til Android-mobiler, men her trækker gennembruddet ud.
Har du downloadet 'Hugo Retro Mania'? Er det godt eller skidt?
