Persondata politik

Dragonborn: Se de nye billeder

Skyrim Dragonborn DLC lader dig flyve på drager. Se screenshots fra den nyeste udvidelse

Seneste i Forbrug

Hent flere

Mest læste i Forbrug

EKSTRA Forbrug

 

Så er der kommet screenshots fra den kommende udvidelse til Skyrim, Dragonborn. Og iblandt dem er der et billede af en karakter som rider på en drage! Det er dog svært at se hvorividt det er en spiller eller ej, men han ser i hvert fald ud til at være klar til kamp.

Se også: Se de nye screenshots her

Desuden får vi også set nogle af de nye fjender. Der er fx et menneskelignende lavavæsen; en Seeker som ligner en mind flayer fra D&D; en Cultist som kaster om sig med magi, og en vandmandslignende Netch

Der er også en ny Dark Elven landsby hvori man ser (vil jeg mene) en Redoran kro og en Redoran vagt.

Læs også: Dawnguard: Daggry eller daggrød

Dragonborn kommer ud til Xbox 360 den 4. december, men der er endnu ikke sat nogen dato for hvornår PC og PS3 kan forvente at få det. Hvis man ser på hvordan det gik med Dawnguard kunne man dog godt mistænke at der går noget tid. Udvidelsen kommer til at koste 1600 Microsoft Point til Xbox 360.

Se også: Skyrim: Sværd og trolddom

Dragonborn foregår på den nordøstlige ø Solstheim. Fokus i udvidelsen er at en Dragon Priest er vendt tilbage, en af de første Dragonborns, som viste sig at være ret slem type.

Tilsyneladende kommer man så til at kunne ride på drager i udvidelsen, men det er langt fra sikkert hvor meget man selv får lov at styre.

Dragonborn hjemmesiden skriver om en ny evne i spillet: Dragon Aspect. Den gør både at man slår hårdere og at ens råb er kraftigere. Desuden skriver de at man skal forvente nye evner og 'nye stier til din evner'. Om dette betyder at der kommer nye Perks eller om man simpelthen for adgang til flere af de gamle vides ikke.

Der bliver også nævnt 2 nye typer rustning, Bonemold og Chitin, og en ny form for våben, Stalhrim. Sidst men ikke mindst bliver en ny fjende omtalt, en såkaldt Riekling og der står at man kommer til at rejse til et 'nyt Daedric rige.'

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik