Ifølge PCGamesN kommer Garry's Mod til at understøtte Kinect i løbet af de
næste par uger, og det betyder, at du får chancen for at kontrollere de
forskellige figurer fra Half-Life og andre spil med din egen krop.
Du kan få dem til at danse, til at kaste med ting og meget andet, mulighederne er mange. Kinect-understøttelsen skal gøre det nemmere at animere sine figurer på en troværdig måde. Og der er ikke langt igen, før det bliver til virkelighed, som man kan se i filmene.
Heldigvis har Garry Newman, skaberen af Garry's Mod, dokumenteret sine mange forsøg med at få Kinect til at virke. Der er nogle ret skøre film iblandt.
