Gamernes fine modtagelse af stealthspillet Dishonored betyder, at spillet nu
bliver til en serie, og at en til flere fortsættelser dermed er på vej fra
fra Arkane Studios. Det udtaler Pete Hines fra Bethesda til Destructoid.
Dishonored var oprindeligt én stor satsning fra Arkane Studios, der i de seneste år har gjort sig mest kendt for at levere den grafiske stil til BioShock 2-universet. Men de gode anmeldelser samt salgstal, der har overgået prognoserne, har givet Bethesda mod på flere kapitler.
Få anmeldelsen af Dishonored her
- Jeg kan fortælle så meget, at Dishonored langt har overgået vores forventninger. Vi klarer os rigtig godt både i butikkerne og på Steam, hvor spillet lå på en førsteplads i hele Black Friday-weekenden. Vi er meget tilfredse og sætter pris på alle de fans, der har støttet Dishonored og Arkane. Vi har grundlagt en serie, siger Peter Hines.
Gladiator udvidelsen til Dishonored
Endnu er Bethesda ikke parat til at sætte eventuelt tidspunkt på Dishonored 2. Det lugter desuden af, at fortsættelsen kan skippe de nuværende konsoller og være på vej til next-gen-konsollerne.
Dishonored er et stealthspil, der læner sig op ad de gamle genreklassikere som Thief og Splinter Cell. Oven i sin snigerunderholdning har spillet et lag af overnaturlighed, så du kan bruge superkræfter til at narre fjenderne og snige dig upåvirket forbi forhindringer. Det har skabt en meget varieret spiloplevelse.
Dishonored udvides snart med en ny gladiatoragtig udvidelsespakke.
