Persondata politik

Verdens sygeste spil får efterfølger

Hotline Miami får en lillebror. DLC bliver udvidet til sit eget spil, lover skaberen

1 af 1
 

Skaberen bag Hotline Miama, Jonatan 'Cactus' Söderström, har officielt afsløret, at der kommer en toer til hans farverige skydespil.

Afsløringen kom på Twitter, hvor Söderström skrev:

- Arbejder imens jeg lytter til de lækre melodier fra et foreløbig soundtrack til Hotline Miami 2, som vi har fået lavet i løbet af weekenden.

Se også: Videoen med det mest voldelige spil vi kender

Da fans spurgte, om han med 'vi' mente gæstekomponist og udvikler på det sidste spil, Jasper Byrne, forklarede Söderström, at han simpelthen mente studiet, Dennaton Games.

- Med hensyn til musikken til det andet spil er jeg ikke helt sikker endnu, sagde han og fortsatte.

- Sidste gang havde vi ni forskellige musikere til at lave lydsporet. Det ser ud som om, et par af dem godt vil lave musik til den næste også, men vi leder efter andre bands. Vi vil gerne lave noget nyt.

Læs også: Anmeldelse af det første volds-epos

I et interview med Eurogamer har Söderström tidligere fortalt, at DLC-udvidelsen til Hotline Miami ville blive lige så lang som selve spillet. Vi spurgte, om det er denne DLC, der er blevet udvidet til at være et spil for sig selv.

- Ja, det ser ud til, at den ender med at være større (med hensyn til antallet af baner) end det første spil, så det virker fornuftigt at udgive det som et spil for sig selv frem for en DLC-udvidelse, siger han til det.

Spillet kommer dog ikke ud foreløbigt tilføjer Söderström:

- Vi er knap nok begyndt at arbejde på det endnu, og vi har stadig ting, som vi skal rette ved det første spil, så det er vores prioritet lige nu, lyder det.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik