Spilnyheder

Verdens bedste snigmorderspil får en lillesøster

Dishonored bliver til en serie. Spillet var så stor en succes, at der kommer en eller flere fortsættelser, lover folkene bag

  • Dishonored var så stor en succes, at der nu er en toer på vej. (Screendump)
Dishonored var så stor en succes, at der nu er en toer på vej. (Screendump)

Gamernes fine modtagelse af stealthspillet Dishonored betyder, at spillet nu bliver til en serie, og at en til flere fortsættelser dermed er på vej fra fra Arkane Studios. Det udtaler Pete Hines fra Bethesda til Destructoid.

Dishonored var oprindeligt én stor satsning fra Arkane Studios, der i de seneste år har gjort sig mest kendt for at levere den grafiske stil til BioShock 2-universet. Men de gode anmeldelser samt salgstal, der har overgået prognoserne, har givet Bethesda mod på flere kapitler.

Få anmeldelsen af Dishonored her

- Jeg kan fortælle så meget, at Dishonored langt har overgået vores forventninger. Vi klarer os rigtig godt både i butikkerne og på Steam, hvor spillet lå på en førsteplads i hele Black Friday-weekenden. Vi er meget tilfredse og sætter pris på alle de fans, der har støttet Dishonored og Arkane. Vi har grundlagt en serie, siger Peter Hines.

Gladiator udvidelsen til Dishonored

Endnu er Bethesda ikke parat til at sætte eventuelt tidspunkt på Dishonored 2. Det lugter desuden af, at fortsættelsen kan skippe de nuværende konsoller og være på vej til next-gen-konsollerne.

Dishonored er et stealthspil, der læner sig op ad de gamle genreklassikere som Thief og Splinter Cell. Oven i sin snigerunderholdning har spillet et lag af overnaturlighed, så du kan bruge superkræfter til at narre fjenderne og snige dig upåvirket forbi forhindringer. Det har skabt en meget varieret spiloplevelse.

Dishonored udvides snart med en ny gladiatoragtig udvidelsespakke.

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

Seneste i Forbrug

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.