Persondata politik

Skyrim: Her går mænd i kjoler

Skyrim er charmerende, vanvitttigt og umuligt at blive færdigt med - især for to gamle (u)venner

1 af 1
 

'Må jeg se dig?'

Det er ikke sandelig ikke hver dag, man får stillet det spørgsmål, så, ja, klart, selvfølgelig må du se mig.

Jeg har kjole på. En lækker, mørk sag med et hvidt fosforiserende symbol på. Den hedder en 'Necromancers Robe', og den giver 75 procent hurtigere 'Magicka Regeneration', hvilket må være en nødvendighed for en vordende magiker.

Måske var det for tidligt med kjolen. Måske skulle jeg have beholdt mit mandetøj på lidt endnu. Min magiker er nemlig ikke meget af en magiker som vi måtte sande under mit spil Skyrim forleden aften.

Min kammerat, lad os kalde ham CR, var kommet for at kigge på. For ti år siden var der, lad os bare indrømme det, ondt blod mellem os. Vi er nemlig to meget forskellige Elder Scrolls typer. Jeg spiller det på den rigtige måde - deambulerende, eksperimenterende, 'hvad sker der hvis man snakker med ham her? Hvad er der bag en dør?', mens han er den der frygtelige Berserker type der fik gennemført main questen i både Oblivion og Morrowind på tre aftener og derefter generede mig med 'spoilers' de næste mange måneder ved enhver given lejllighed.

Se også: Video - Se min følgesvend Lydia (næsten nøgen)

Men nu var han kommet på besøg for at se Skyrim. Det var en chance for at vise ham hvordan spillet skulle spilles, hvordan den kage skulle skæres. Nu skulle der slentres i vildskab. Nu skulle han se betydningen af ordet deambulering. Ikke noget med ambitiøs målrettethed nu. Næh, helt ned i tempo.

Så vi startede aftenen startede med et museumsbesøg i Windhelm.

Det skulle lære ham, skulle det. Det var en butik der solgte 'curiosities' og ejeren tilbød en rundvisning af varerne for kun 2 guldstykker. Det var en ældre herre og jeg syntes det var en interessant forelæsning og en perfekt start på min berserker vens nye Elder Scrolls liv. Helt ned i tempo. Efter ti minutters snak om varerne i butikken drog vi afsted i et passende eftertænksomt humør.

Det sneede i Skyrim. Min plan var ganske simpel: Jeg ville tage ham med op til Winterhold for at melde mig ind i Mages Guild. Det var på høje tid at jeg fik nogle ordentlige trylleformularer.

Så vi forlod byen efter lidt forvirring, det var nemlig svært at finde Windhelms nordlige udgang, hvis der altså overhovedet er en, så vi tog den sydlige og begyndte at følge White floden mod nordøst.

Se også: Video - Mest bizarre dialog i Skyrim

Det første af vores eventyr fandt vi ved at stikke hovedet ned i Yngol Barrow. Der var en gitterport, og den var lukket. Der var tre søjler, man skulle dreje på for at åbne den, og måske skulle man sidde i en stol, mens man gjorde det, eller også skulle man ikke, og efter tyve minutters fumleri gav vi op og gik videre.

'Prøv at slå den der ihjel.' Det var en Saber Cat (upgraded). Jeg døde med det samme.

Reload. Gentag. Sådan.

Så svømmede vi over floden der, at dømme efter isflagerne, må have været omkring de nul grader, men det var åbenbart ikke noget problem for min mand. Da vi kom over på den anden bred, var min følgesvend Lydia forsvundet. 'Skal vi gå tilbage efter hende?' spurgte han. 'Nej, hun dukker nok op igen.' Vi gik videre.

Se også: Video: 50 sjove ting man kan lave i Skyrim

Ah, Pride of Tel Vos, et skibsvrag. Vi kunne se det i det fjerne, og jeg følte en absurd trang til at få en succesoplevelse.

'Skal vi ikke tjekke det skibsvrag.' Han nikkede. Skibsvrag kender man fra Morrowind - de er normalt hurtigt ind og ud, og jeg satte næsen op efter lidt hurtigt loot.

Jeg gik op på skibsdækket. Nede under mig stod der to bueskytter. Jeg begyndte at tage dem ud med en langtrækkende 'sparks'-trylleformular. Det var perfekt. De kunne ikke nå oppe på skibsdækket, og jeg kunne plastre dem til, som det passede mig.

Whoosh. Jeg døde.

Banditchefen havde sneget sig op på mig, og hun slog i den grad en proper næve. Reload.

Whoosh. Død.

Denne gang med en pil i den ene numsebalde for, at det ikke skulle være løgn. Ydmygelsen var ved at være total, men Skyrim var ikke færdig med mig endnu.

Whoosh.

Fem reloads senere fik vi endelig nakket den diabolsk stærke banditchef takket være et tip fra min berserkerven. Selvom hans Elder Scrolls-viden var ti år gammel, sagde han, at jeg bare skulle løbe baglæns hele tiden, mens jeg plastrede hende banditchefen til med trylleformularer. 'Lidt kujonagtigt, men det virker.' Og sandelig. Boom. Alle tre banditter måtte lade livet for manden i kjolen.

Se også: Video: En epileptisk drage i Skyrim

'Er der ikke tre kister?' sagde han.

'Hvorfor skulle der være tre kister?'

'Fordi der var tre banditter.'

'Nåå. Hm. Nej, der er kun en.'

'Nå, så deler de nok deres loot.'

Klog af skade tog jeg tøjet af den døde banditchef og tog hendes pelsrustning.

'Hun har bedstemor-underbukser på.'

'Må jeg se dig nu?' Nu var der mere Pasquinel over mig og mindre bogorm.

Så kom vi endelig til Winterhold. Det mytiske College of Mages, stedet hvor jeg endelig kunne lære at blive en ordentlig magiker. Min berserkerven forberedte mig psykisk, inden vi overhovedet kunne se det.

Læs også: Skyrim Dawnguard anmeldelse

'Du kan ikke bare komme ind. Der er garanteret en prøve eller noget, før du kan komme ind. Sådan er det altid med Magiker skolerne,' erklærede min ven.

Tænderskærende måtte jeg erkende visdommen i hans ord. For at komme ind, skulle man over en smal bro. Lidt ligesom den hvor Gandalf døde i Ringenes Herre. Og på broen stod der en elverkvinde. 'Du skal bestå en prøve,' sagde hun efter en lang tale.

'Ja, vi ved jo begge to godt, at jeg består den, så lad os komme videre. Hvad går det ud på?'

'Du skal bare kaste en Flame Atronach trylleformular.'

'Hvad? Det kan jeg da ikke finde ud af. Alt for avanceret magi for mig, desværre. Det er derfor, jeg er her. For at lære den slags.'

'Nå, så kan du købe en Flame Atronach scroll fra mig for tredive guldstykker.'

[Penge skifter hænder]. Jeg tjekker mit inventory.

'Hvor er den scroll, du lige har solgt mig?'

'Du skal bare kaste en Flame Atronach trylleformular,' gentog hun.

Der var ingen Flame Atronach scroll i mit inventory, og der kom ingen, og man kunne ikke købe en i byen, så vi kastede en Blizzard spell i stedet og blev prompte slået ihjel af vagterne.

Og så var klokken blevet mange og min berserkerven fra Morrowind udbrød tilfreds.

'Det skal købes. Helt klart.'

Næste gang vi ses, har han garanteret gennemført det. Han spilder nemlig ikke tiden med magi.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik