Persondata politik

Lastbilkapring giver spiltørke

En lastbil med Assasins Creed 3 til Benelux-landene er blevet stjålet - en specialudgave er nu helt forsvundet og kan ikke skaffes igen

  • En specialudgave af Assasin's Creed 3 er forsvundet, efter tyve stjalk en lastbil fuld af spil. (Screendump)
En specialudgave af Assasin's Creed 3 er forsvundet, efter tyve stjalk en lastbil fuld af spil. (Screendump)
1 af 1
 

Pc-gamere i Holland, Belgien og Luxembourg, som havde håbet på at bruge ugen i selskab med Connor og resten af Assassin's Creed 3, er formentlig skuffede. Alle Benelux-regionens pc-udgaver af AC3 er nemlig blevet stjålet i forbindelse med en lastbilkapring i sidste uge. Det skriver det britiske branchemagasin MCV.

De planlagte forsyninger af spil til de tre nævnte lande var åbenbart så beskedne, at de kunne proppes ind i én enkelt lastbil. Men lastbilen blev stjålet og har efterladt Ubisoft en smule i vildrede for, hvad der i stedet skal ske.

Læs anmeldelsen af Assasin's Creed 3 her

I første omgang vil der blive fragtet kopier fra omkringliggende lande for at hjælpe efterspørgslen, men de folk, der havde forudbestilt 'Join or Die'-specialudgaven, må kapitulere. Her melder Ubisoft, at alle kopier er stjålet, og at de ikke kan producere flere fra fabrikkerne. Det kan dog undre os, med mindre master-DVD'en også var med i pågældende lastbil.

Tyveknægtene får måske også lidt af en hovedpine, for Ubisoft har serienumre på alle de stjålne eksemplarer og har allerede nu udelukket dem fra onlinetjenesten. Da pc-udgaven kræver godkendelse fra Ubisofts servere, er de så godt som ubrugelige. Det bliver desuden meget nemt at spore hælervarene og få IP-adresser på dem, der aftager de stjålne spil.

AC3: Hvem laver den bedste sniger?

Pc-udgaven af Assassins Creed 3 har generelt haft en besværet landgang i Europa. Blandt andet har det været umuligt at købe spillet over Steam, hvis man bor i England. Ubisoft har stadig ikke fundet en løsning på dette problem.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik