Persondata politik

Religion skal tilbage i computerspil

Eller i hvert fald ’Gud’. Peter Molyneux vil genskabe et af sine tidligste spil - og han vil have dine penge til at gøre det

1 af 1
 

Kickstarter er uimodståelig for midaldrende spildesignere, der nærer lønlige håb om at genskabe tidligere tiders storhed.

Vi har for nylig set David Braben annoncere et remake af Elite, og nu kommer Peter Molyneux, der kan fortælle, at han har lagt spillet Godus på Kickstarter, et spil som han håber vil 'genskabe hele god-game genren'.

Se også: Videoen med Molyneux og det nye spil

Molyneux, som lavede Populous i 1989, da han arbejdede hos Bullfrog, annoncerede Project Godus i går på Kickstarter, og forsøger at skrabe £450,000 sammen. Hvis det lykkes, vil spillet udkomme i september 2013.

Projektet blev oprettet kort efter, at Molyneux' mobilspil Curiosity har nået 2 millioner downloads.

- Populous er mere end 22 år gammelt, og vi mener at der endnu ikke er noget spil, der har været tæt på at efterligne spillets gudeagtige oplevelse. Det er denne oplevelse, vi går efter at genskabe, skriver de.

Læs også: Star Wars: The Old Republic bliver lappet

- Godus blander kraften og størrelsen fra Populous, den detaljerede konstruktion og spændende multiplayer fra Dungeon Keeper og den intuitive brugerflade og tekniske innovation fra Black & White.

- Det originale Populous kom fra 8-bit æraen, men Godus kommer til at bruge den mest moderne teknologi, verden har at byde på.

Project Godus har tidligere være omtalt som 'co-operation' af Molyneux.

'Alt hvad jeg er, lægger jeg i dette,' skriver han på twitter.

Læs også: Er computerspil kultur?

Hvis de formår at samle mere ind end deres mål, lover de, at spillet bliver bedre og udkommer til flere platforme.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik