Spilnyheder

Her er det måske mest populære spil nogensinde

Call of Duty-serien er stadig hyperpopulær i USA.

Der tegner sig et klart billede af, at Call of Duty: Black Ops 2 bliver et af de bedst sælgende computerspil nogensinde.

Alene i den amerikanske del af butikskæden GameStop er der solgt én mio. eksemplarer af spillet i løbet af den første dag på markedet.

Se også: Lang gameplay video fra det nye Call of Duty

Det fortæller GameStops øverste chef til Bloomberg.

Midnatsåbent og udsolgt Nærmest alle GameStop-butikker i USA holdt midnatsåbent for at fejre begivenheden, og denne store hype har været medvirkende til spillets succes.

- Black Ops 2 tegner til at blive den største spillancering nogensinde. Gamestop har solgt over én mio. eksemplarer i løbet af den første dag på markedet, fortæller Tony Bartel fra GameStop.

Læs også: Lucasfilm vil producere 2-3 film om året

De første prognoser fra spilanalytikeren Michael Olson lyder på, at der formentlig er solgt mellem 6,5 og 7,2 mio. kopier i løbet af de første 24 timer, når man lægger tallene for USA og Storbritannien sammen.

For at blive et af de bedst sælgende spil i historien skal Call of Duty: Black Ops 2 dog runde mindst 30 mio., som Mario Kart Wii har gjort i den nuværende konsolgeneration. Derfra er der endnu længere op til de gamle Super Mario-spil, der dog udkom sammen med en konsol og derfor er noget sværere at sammenligne med.

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

Seneste i Forbrug

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.