Sådan træner professionelle computerspillere

Træn med en makker og hold gang i kroppen er blandt de gode råd fra tre topspillere

1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Eurogamer.dk var en tur i Kina i weekenden for at følge verdensmesterskabet i Starcraft II. I den forbindelse mødte vi en række professionelle computerspillere fra hele verden.

Efterhånden som e-sport bliver et stadig større fænomen, med tilbagevendende turneringer og kæmpemæssige præmiesummer på spil, tages nye og mere professionelle metoder i brug for at højne chancerne for sejr.

Der lægges træningsprogrammer for de enkelte spillere, ligesom der nogen gange stilles krav fra de klubber, hvem spillerne repræsenterer. Det kan være alt fra et minimum antal streamede spiltimer om ugen til krav og besøg i det lokale fitnesscenter for at holde kroppen og sindet frisk.

Se alle artikler om Starcraft verdensmesterskabet her

De tre StarCraft II-topspillere Daniel Scott Scherlong aka. ViBE og det spanske brødrepar Pedro og Juan Moreno Durán, aka. LucifroN og Vortix, delte ud af deres erfaringer med netop træning ved Battle.net World Championship i Shanghai, Kina.

Hold kroppen i gang
Alle tre kunne blive enige om, at det var en god ting at holde kroppen i gang, selvom de ikke alle var gode til at finde tid til det. ViBE i særdeleshed havde svært ved at finde motivationen, mens LucifroN og Vortix prøvede at nå to træningspas om ugen.

Billedgalleri fra verdensmesterskabet

Omvendt lagde de heller ikke skjul på, at det vigtigste først og fremmest er at spille så mange timer om dagen som muligt. Derfor er det ikke unormalt, at en arbejdsdag for dem varer fra tidlig morgen til sen aften, som de også ved siden af forsøger at passe skole, job el. lign.

Træn med en makker
Kvantitet er dog ikek nok i sig selv. Man bliver nødt til at finde sig træningspartnere af anseelig styrke, og det mente ViBE bl.a. var en af årsagerne til, at koreanerne fortsat var så gode sammenlignet med de vestlige spillere.

I Korea er gennemsnitsniveauet så højt, og der er så mange gode spillere, at det er selvforstærkende i forhold til at udvikle deres niveau.

You Require more Vespene Gas

Til sammenligning er Blizzards Matchmaking-system ej godt nok, ikke engang med deres ligaopdelinger, lyder det fra, så såkaldt ladder-play undlades helt.

Af samme årsag er det en stigende trend blandt vestlige spillere at tage til eksempelvis Korea og spille. Dette havde ingen af de tre i panelet dog endnu tænkt sig, og måske det heller ikke bliver nødvendigt, som de vestlige spillere langsomt får trænet sig ind på asiaterne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik