Persondata politik

De bedste mord i Dishonored

Du gik måske og troede at DU var god til Dishonored?

1 af 1
 

Hvor effektiv er du til at slå ihjel når du spiller Dishonored?

Bethesda har samlet nogle af de bedste mord fra deres spillere, og udsendt en video med nogle af de geniale ting der kan foretages i deres spil.

Se også: Videoen med de mange mord her

Tempoet i videoen er nærmest ikke til at følge med i, men læg især mærke til den geniale måde én spiller formår at dræbe sit mål, for derefter at åbne en dør ind til 5 vagter som han så dræber ved at kaste en granat, og skyde den imens den er i luften.

Hvem har behov for at kunne snige sig som en mus, når du kan brøle som en løve?

Læs også: Stor belønning til Xbox veteraner

Dishonored foregår i den fiktive by Dunwall, der med sin stil og sin mode foregår et sted i Victoria-tiden i anden halvdel af 1800-tallet. Der er voldsom social elendighed i den tids Charles Dickens-agtige stil, hvor skellet mellem borgerskab, adel og fattige ikke blot er tilkendegivet med byens opdelte øer: de fattige er efterladt til at dø af pestbærende rotter, mens borgerskabet flyder i sprut og sex. Og netop som kongefamilien forsøger at skabe ro og orden, vender et dødeligt komplot op og ned på magtforholdet og indsætter en tyrannisk hersker i tronstolen.

Du bliver anklaget for mordet og må slutte dig til et oprør, der skal sætte den rette tronarving ind på magtens tinde. Den rejse foregår over missioner, hvor du skal afdække konspirationens udbredelse og likvidere de centrale personer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik