Persondata politik

Halo 4 sælger for over 1 mia på en dag

Godt på vej til at blive det største Halo spil nogensinde.

1 af 1
 

Microsoft annoncerede igår at Halo 4 inden for de første 24 timer har tjent over $220 millioner på verdensplan. Desuden er spillet, i USA, blevet solgt i flere eksemplar på førstedagen end der var folk der tog i biografen og så Harry Potter and the Deathly Hallows (2. del) eller The Avengers.

Microsoft har ikke selv offentliggjort de præcise tal, men ifølge Financial Times er der blevet solgt mere end 3,1 million eksemplar på det første døgn.

Læs også: 24 minutters eksklusiv gameplay video fra Call of Duty Black Ops 2

Ifølge Microsoft er spillet på vej til at tjene mere end $300 millioner i løbet af den første uge. Dermed kommer det til at være det mest solgte Halo spil nogensinde, og det spil der har indbragt flest penge i løbet af sit første år. Halo: Reach, som udkom i 2010, tjente $200 millioner dollars på verdensplan.

Desværre kommer alt dette nok til at være overskygget af udgivelsen af Call of Duty: Black Ops 2, som formodes at blive solgt i 6 gange så mange eksemplar som Halo 4. Det er dog en lidt uretfærdig sammenligning, taget i betragtningen af at Halo kun udkommer til Xbox 360.

Læs også: Vores preview af StarCraft 2: Heart of the Swarm

Hvis man lægger den forventede indtjening for Halo 4 oven i det resten af serien allerede har tjent når man op på mere end $4,38 milliarder siden udgivelsen af Combat Evolved. Halo 4 er allerede nu det Halo spil som har aller flest spillere, med mere end 4 millioner i løbet af de først 5 dage.

Fans har i alt brugt mere end 31,4 millioner timer på Halo 4 indtil videre, og den totale spilletid for alle Halo spil tilsammen er mere end 5 milliarder timer.

Læs også: Ugens fedeste mål i FIFA 13 online

Desuden er Halo 4: Forward Unto Dawn, live-action serien på YouTube, blevet set mere end 46 millioner gange.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik