Persondata politik

Navy Seals straffet for at hjælpe med krigsspil

Syv medlemmer af den amerikanske Navy Seals er blevet straffet for at have været konsulenter på et krigsspil

  • Flåden tager det underskrevne kodeks om tavshedepligt meget alvorligt, siger kontreadmiral Gary Bonelli. (Foto: Screenshot fra spillet)
Flåden tager det underskrevne kodeks om tavshedepligt meget alvorligt, siger kontreadmiral Gary Bonelli. (Foto: Screenshot fra spillet)
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Syv amerikanske soldater fra elitestyrken Navy Seals er blevet irettesat og har fået bøder for at røbe hemmelige oplysninger, der er brugt til et computerspil, oplyser en amerikansk flådeofficer.

De syv er straffet for pligtforsømmelse, offentliggørelse af klassificeret materiale, misbrug af kampudstyr og for at have tilsidesat ordrer, mens de var konsulenter for udviklingen af computerspillet 'Medal of Honor: Warfighter'.

- De har fået en skriftlig irettesættelse, ligesom de får tilbageholdt en halv månedsløn i to måneder, siger en amerikansk flådeofficer, der ønsker at være anonym.

Læs anmeldelse af 'Medal of honor: Warfighter' her:

Spilnyheder 13. sep 2012 Se også: Slå bin Laden ihjel igen og igen

Den amerikanske tv-kanal CBS siger, at de syv Seals er en del af det berømte Seals Team Six, der udførte det angreb, der 1. maj 2011 dræbte al-Qaeda-leder Osama bin Laden. Det nægter officeren at bekræfte.

Ifølge en embedsmand i USA's forsvar, så bliver der nu iværksat en undersøgelse, der skal finde ud af, om flere soldater har været involveret i sagen.

Tager det alvorligt
Kontreadmiral Garry Bonelli, der er vicekommandør for den amerikanske flådes specielle krigskommando, siger, at alle påstande om embedsmisbrug bliver taget alvorligt.

- Vi tager det ligeledes alvorligt, at tavshedspligten, som er underskrevet af marinesoldaterne og artiklerne i den militære retskodeks bliver, siger han i en erklæring og tilføjer:

- Vi tolererer ikke afvigelser fra den givne politik, der styrer hvem vi er, og hvad vi gør som marinesoldater i den amerikanske flåde.

Bin Laden-aktionen har givet anledning til en række uoverensstemmelser i forbindelse med afsløring af hemmelige oplysninger.

Det gjorde sig blandt andet gældende, da en af de deltagende Seal-soldater beskrev hændelsesforløbet i bogen 'No Easy Day'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik