Persondata politik

Gratis demo til Epic Mickey 2

Prøv den gratis demoversion af Epic Mickey 2 til X360 og PS3

1 af 1
 

En demo af Disneys vovede forsøg på at gøre Mickey Mouse interessant for hardcore computerspillere, Epic Mickey 2: The Power of Two, er netop dukket op til Xbox 360 og Playstation 3. Det sker knap ti dage før spillet udkommer til pc, PS3, Xbox 360 og Wii den 18. november. Du kan downloade demoen ved at træde ind på Xbox Live eller Playstation Network.

Læs også: Arbejder Microsoft på håndholdt Xbox?

Demoen er efter sigende kortfattet, men viser dig en berømt scene fra Fantasia-filmen, hvor du spiller som Troldmandens Lærling.

Selve Epic Mickey 2: The Power of Two er en direkte fortsættelse til det første Epic Mickey, der kun udkom til Nintendo Wii. Idéen er stadig, at 20'ernes Mickey Mouse drager på eventyr i en steampunk-inspireret verden sammen med figurer fra datidens Disney-univers. Særligt for fortsættelsen er Mickeys ven, Oswald, nu blevet en fast del af spillet, som hele tiden følger ved din side. Han styres enten af computeren eller af din makker.

Læs også: Carcassonne - et brætspil om landevejsrøvere

Mickey Mouse kan lave om på verdenen med sin malerpensel, mens Oswald bruger en fjernbetjening til enten at bekæmpe eller blive venner med spillets fjender.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik