Persondata politik

Jagten på Halo 4-pirater er gået ind

Halo 4 lækket til torrents 3 uger før udgivelsen. Lækken har skabt store pr-problemer for Microsoft, der banner alle brugere af spillet fra Xbox Live

1 af 1
 

Nærmest som forventet, når man har at gøre med en af årets mest populære spiludgivelser, er Halo 4 netop dukket op på flere fildelingshjemmesider tre uger før spillets planlagte udgivelse den 6. november.

Læs også: Se hvordan det ser ud når man bliver bannet af Microsoft

Det drejer sig om en tidlig udgave af spillet, og den ligger der bestemt ikke uden betydelig modstand fra Microsofts side. Udgiveren skriver i en pressemeddelelse, at der indtil videre er registreret enkelte, separate tilfælde af Halo 4-piratkopiering, og at lokale myndigheder er involveret i at få styr på situationen.

Læs også: Playstation-stjerner i vild kamp fra på onsdag

Desuden har alle spillere, hvor der er registreret brug af Halo 4-kopien på deres Xbox 360-maskine, fået lukket deres brugerkonto og er bandlyst permanent fra Xbox Live-tjenesten.

Læs også: Spil legende laver lovende nyt rumspil, Star Citizen

PR-mæssigt har episoden voldt kvaler for Microsoft, idet mange videoer fra spillet er dukket op på internettet efter lækagen. Det har afsløret store dele af handlingen og taget pondus væk fra de overraskelser, Microsoft håbede at kunne afsløre op til premieredagen den 6. november. Alle disse videoer tages desuden af Youtube, så snart de er fundet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik