Persondata politik

Her er det nye spil fra Angry Birds-skaberne

'Amazing Alex' er ganske underholdende men adskiller sig ikke synderligt fra konkurrenterne i samme genre

  • 'Amazing Alex' er til tider ganske underholdende, men det adskiller sig ikke synderligt fra andre spil i samme genre. (PR foto)
« Forrige
'Amazing Alex' er til tider ganske underholdende, men det adskiller sig ikke synderligt fra andre spil i samme genre. (PR foto)
1 af 2
Næste »
 

'Amazing Alex' er nyeste spil fra finske Rovio, som også har udviklet det mange millioner gange downloadede 'Angry Birds'.

Alex ankom til Apples App Store og Google Play i går, og er allerede det næstbedst sælgende spil på iPhone i Danmark efter 'Hugo Troll Race' (som udkom tirsdag).

Læs også:

Se også: Ups! Her er årets største spilbommert

Spillet er - som 'Angry Birds' - et fysisk puzzle, hvor du skal regne ud, hvordan elementerne bevæger sig, når de ramler ind i ting. Du skal skabe en kædereaktion for at løse opgaven.

Men mens du i 'Angry Birds' skal forsøge at smadre grise ved at skyde fugle af sted, gælder det hjemme hos Alex om blandt andet at lede bolde ned i kurve, vælte bøger og sprænge balloner.

Læs også:

Se også: Se de første officielle 'GTA V'-billeder

Banerne kan løses på flere forskellige måder, men du kan kun få mellem nul og tre stjerner for hver bane. Ingen point. Til gengæld kan du dele dine løsninger, når har placeret et vandrør således, så bolden slår en magisk kolbøtte på sin vej mod målet - eller hvad du nu finder på. Du kan også designe dine egne baner og dele dem med andre.

I forhold til Angry Birds er der ikke meget nyt under solen. Sammenlignet med de velkendte figurer har Rovio denne gang skabt en dreng, der nærmest er kedelig at kigge på. Banerne er til tider ganske opfindsomme, underholdene og hjernevridende, men ikke mere end så mange andre spil i genren som 'Sunday Lawn', 'Where's My Perry?', 'Traffic Wonder' og 'Cut the Rope'.

Læs også:

Spilnyheder 6. jul 2012 Se også: Nu drukner de grønne grise - gratis

Men du får stadig 100 baner for seks kroner, så trænger du til lidt weekendunderholdning, så er 'Amazing Alex' en god og billig start.


Følg os på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik