Persondata politik

Fra advokat til professionel spilnørd

Niels Jørgensen er administrerende direktør for dansk spilindustris flagskib, IO Interactive – han fortæller her om sig selv, sit job og spilbranchens udfordringer

  • Niels Jørgensen arbejdede som advokat, da han blev headhuntet til firmaet bag Hitman. I dag er han administrerende direktør og stadig vild med computerspil. (PR-foto)
Niels Jørgensen arbejdede som advokat, da han blev headhuntet til firmaet bag Hitman. I dag er han administrerende direktør og stadig vild med computerspil. (PR-foto)
1 af 1
 

Det var faktisk lidt af et tilfælde, at jeg havnede i spilbranchen. Jeg begyndte som advokatfuldmægtig hos De la Cour Advokatkontor. En af deres klienter var IO Interactive, som den gang var en lille virksomhed med 40 ansatte. Efter at have hjulpet dem i en måneds tid, fik de mig overtalt til at droppe advokatkarrieren og begynde på IO. Det er en beslutning jeg aldrig har fortrudt... det er fantastisk at arbejde i en så kreativ branche som spilbranchen. Der er utroligt mange spændende mennesker, og så laver vi nogle sjove produkter.

Sådan siger Niels Jørgensen, direktør for den danske spilbranches flagskib, IO Interactive. Firmaet har lige udgivet Hitman: Absolution, som fik flotte anmeldelser verden over. Og direktøren selv elsker - pudsigt nok - computerspil, når han altså ikke lige går på jagt eller spiller håndbold.

Læs anmeldelsen af Hitman her

- Hvad ser du som de største udfordringer i branchen?

Der er vel to ting, som udfordrer spilbranchen - digitalisering og betalingsmodellerne.

Digitaliseringen af spilbranchen er ikke i sig selv et problem, men det åbner for mange nye platforme og en meget anderledes måde at spille spil på. Branchen fungerer bedst, når man ved, hvor forbrugerne er, og hvordan man når dem. I disse år sker der mange ændringer, og branchens opgave er naturligvis at tilpasse sig forbrugerne.

PlayStation All-Stars Battle Royale-anmeldelse

Betalingsmodellerne er også en udfordring. Free to Play er vokset på nogle platforme, og det stiller andre krav til spildesign, imens man på andre platforme holder fast i Pay to Play-modellen. Branchen kan tilpasse sig begge dele, men det fungerer naturligvis bedst, når branchen og forbrugerne er enige om, hvordan man skal betale for sit indhold.

- Hvilke trends kommer til at dominere spilverdenen det næste år?

- Jeg tror, at 2013 bliver et spændende år i spilverdenen. Jeg tror, at spil i højere grad kommer til at operere på tværs af forskellige platforme. Jeg tror også, at vi vil se flere af de stærke spil-franchises på mobiltelefoner. Endelig vil vi se kvalitet, der er højere end nogensinde før og mere social interaktion mellem spillere... Det bliver spændende.

Læs også: GTA: Vice City kommer til mobilerne

- Hvad kan du selv bedst lide ved videospil?

- Vores hverdag bliver mere og mere stresset og kompleks. Computerspil tilbyder en pause fra en travl hverdag og en interaktiv fantasi, som man aldrig kan få med en film eller en tv-serie. For mig er det fantastisk sjov underholdning.

Er PlayStation Vita prisen værd?

Det allerbedste ved computerspil er følelsen, man får, når man (gerne efter flere forsøg) endelig har gennemført den svære bane i et spil, som har opslugt én...

Niels Jørgensen fortæller om sig selv

Jeg er 34 år gammel, gift med Sanne (som arbejder som HR konsulent) og far til Felix på 7 måneder. Vi bor i København - kun et stenkast fra IO Interactive. I min fritid spiller jeg håndbold, går på jagt og spiller spil.

Oprindelig er jeg uddannet jurist og har taget advokateksamen, men jeg har arbejdet med computerspil i 10 år.

Jeg er administrerende direktør på IO Interactive. Mit arbejde består hovedsagligt i at definere retningen for IO Interactive - det vil sige hvilke spil, vi skal lave og på hvilke platform. Jeg arbejder også meget med franchise-planlægning og den kommercielle del af spiludvikling. Da IO Interactive er en del af Square Enix koncernen, har jeg også en del arbejde indenfor koncernen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik