Dette spil vil æde Gran Turismo og Forza råt

Project Cars er allerede flottere og mere virkeligt end de store spillere. Og så er det stadig kun i alpha

  • - Hele idéen var at lave et spil, hvor du lytter mere til dine fans end til en udgiver, siger kreativ direktør i Slightly Mad Studios, Andy Tudor, om Project Cars.
- Hele idéen var at lave et spil, hvor du lytter mere til dine fans end til en udgiver, siger kreativ direktør i Slightly Mad Studios, Andy Tudor, om Project Cars.
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Allerede i alpha-udgaven smadrer Project Cars store bilspil som Gran Turismo og Forza.

Grunden til at vi kan sige det med rimelig sikkerhed er, at vi allerede nu spiller det. Project Cars bliver udviklet sammen med og betalt af gamerne selv. Udviklerne, Slightly Mad Studios, der står bag mange racerspil, har udviklet et koncept, som de kalder for World of Mass Development. Her bliver gamerne, formedelst et team-medlemskab på 25 euro taget med bag kulisserne i et af verdens bedste udviklingshuse.

Læs preview af spillet her

Udover at være et grafisk mesterværk går spillet også nye veje med blandt andet en dynamisk dag-nat-cyklus og kooperativt spil, tænk LeMans løb i realtime, hvor man kan skifte sæde i bilen med en kammerat.

Og som om det ikke var nok, arbejder Slightly Mad Studios på at gøre fysikken, altså den måde bilerne opfører sig på, kompromisløs realistisk. Der kommer en ny udgave af spillet hver dag med ændringer og forbedringer. I dagens udgave af spillet er de første BMW-biler kommet med, blandt andet en M1 og en Z4. Næste store milepæl i udviklingen bliver funktionel multiplayer.

- Hele idéen med Project Cars er at lave et spil, hvor du lytter mere til dine fans end til en udgiver, siger den kreative direktør i Slightly Mad Studios, Andy Tudor, til Eurogamer.

- Jeg siger ikke, at spiludgivere er onde. Men vi vil hellere spørge vores community om, hvilke biler de helst vil have med i spillet, og hvilke baner de gerne så, for så ved vi, at spillet vi laver er et, folk rent faktisk vil gå ud og købe, sier han.

Se en gameplay-video af Project Cars her

Medlemskab af projektet kan som sagt købes for helt ned til 25 Euro, og det giver helt frem til den endelige udgivelse i 2013 adgang til forummet og et build af spillet hver måned.

Højere startbeløb giver adgang til flere builds, helt op til fire-fem forskellige opdateringer om ugen. Udover at det er et fascinerende indblik i projektstyring af et moderne AAA-spil med næsten hundrede programmører og grafikere involveret, er Project CARS forummet også et overraskende rart sted at være. Stemningen er positiv og kritikken konstruktiv, og i betragtning af, hvordan andre spiludviklere kommunikerer - eller oftere ikke kommunikerer - med deres fans, er dialogen med udviklerne fra SMS forfriskende åbenhjertig.

Se Projekt cars-galleriet her

Spillet bliver skabt af de folk, der spiller det undervejs og giver input til udviklingsprocessen. Til gengæld kvitterer SMS med en bid af overskuddet, når spillet engang er færdigt og bliver solgt til Xbox 360, PS3 og PC. Ja, faktisk deles overskuddet 70/30 i spillernes favør.

Spillet udkommer i 2013 til PC, Wii U, Xbox 360 og PS3.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik