Bliver Starcraft 2 endnu federe?

Heart of the Swarm laver om på det populære strategispils multiplayer, men er det en god ting? Vi tester det!

1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 

Der er godt knald på strategispillenes konge, StarCraft 2. Men efterhånden er der gået to år siden det første af de tre planlagte StarCraft 2-spil, Wings of Liberty udkom til pc, og er det muligt at fastholde interessen indtil næste kapitel udkommer?

Det, vi alle sammen venter på, er StarCraft 2: Heart of the Swarm, der endnu ikke har fået en officiel lanceringsdato fra udviklerne Blizzard.

Hvor temaet i Wings of Liberty var den menneskelige Terran-race, så handler Heart of the Swarm om de ulækre og talstærke Zerg-skabninger.

Hovedingredienserne til at skabe fornyet interesse for StarCraft 2 er en ny historie samt flere nye enheder til spillets multiplayerdel.

Vi har gennemspillet en foreløbig udgave af Heart of Swarm, og spørgsmålet er, om det nye kapitel kan leve op til StarCraft 2's omdømme?

Se billede af The Swarm Host her

Det første indtryk er en enorm ny enhed i Zerg-familien, Swarm Host, der kan bygges midt inde i spillene. Det er en belejringsmaskine, der graver sig ned udenfor modstandernes base og sender talrige sværme af flyvende væsener afsted. Det er en pinsel for modstanderen at kæmpe imod, når de hurtigtflyvende og tungt panserede enheder skal nedkæmpes.

Swarm Host er en glimrende tilføjelse til Zerg-racen, som ikke tidligere har haft enheder til at befæste positioner eller bombardere en fjendtlig base. En anden ny enhed, Viper, flyver hurtigt ind i fjendtlige positioner og har her to muligheder: fiske en enhed over til et bestemt sted eller sløre sigtbarheden for fjendtlige styrker. Begge dele utroligt gode mod tanks og store enheder, der skal trækkes ud af deres trygge rammer.

Andre Zerg-enheder har fået et par justeringer. Eksempelvis er Ultralisk nu blevet i stand til at grave sig ned og angribe, så den ikke tager skade før den går til angreb. Det gør det lettere at angribe fjendtlige Siege Tanks, der er gravet ned i forsvarslinjerne. Hydralisken har længe været en overset enhed i Wings of Liberty, men nu forsøger Blizzard at forbedre dens hastighed for at gøre den mere tiltrækkende.

Det er helt afgjort Zerg, der får mest ud af Heart of the Swarm. Ikke underligt, når spillet handler om dem.

Lyt til Eurogamers podcasts om gaming her

Dog er der også gode nyheder for Protoss-fans. Den højteknologiske race bliver bedre til at smadre fjendernes forsyningslinjer med The Oracle, der kan lukke et mineralfelt og være meget svær at skyde i stykker.

Desuden hjælper en ny Revelation-ability med at afsløre skjulte enheder, ligesom Tempest, et helt nyt moderskib, har stor rækkevidde og store fordele imod tungt befæstede enheder.

En af de sejeste nye tilføjelser er dog Mothership Core, der virkelig kan rykke op og ned på spillet. Med dette kan du øjeblikkeligt teleportere alle enheder tilbage til kernen. Det kan bruges til at forsvare mod en pludseligt angribende hær, eller du kan storme fjendens base og få enhederne hjem, når de er ved at dø. Det er dog tilpas energikrævende, så den ikke kan bruges tit.

Læs resten af StarCraft teksten her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik