Persondata politik

Tjen penge på videospil

Crowdsourcing er den nye store ting i spilindustrien

  • Project Cars er et andet eksempel på et crowdsourcet computerspil.
Project Cars er et andet eksempel på et crowdsourcet computerspil.
1 af 1
 

Det kan ikke være gået henover hovedet på ret mange, at crowdsourcing er den nye store ting i spilindustrien. Tim Scaefer og Double Fine fik næsten 10 gange så mange penge, som de behøvede til deres kommende point-and-click adventure spil via crowdsourcing hjemmesiden kickstarter.com.

Læs også: Project Cars vil æde Gran Turismo og Forza råt

Én af de ting mange har spurgt sig selv, og andre, om i forbindelse med den her bølge af brugerfinancierede projekter er: jamen hvad får jeg egentlig ud af at spytte penge i kassen, udover selve produktet? Kan jeg ikke investere rigtigt i stedet? Forstået på den måde, at med de fleste crowdsourcing projekter ind til videre, er dine penge kun med til at sikre, at projektet bliver gennemført. Hvis det rent faktisk bliver en succes, går alle pengene stadig til projektets bagmænd.

Det er der nu et nyt site som vil rode bod på. Gambitious.com, som det hedder, åbnede for alvor i går, og de tilbyder blandt andet, at man som interesseret gamer, kan investere i spil i den traditionelle forstand, hvor en økonomisk håndsrækning også betyder en del af overskuddet, så fremt der bliver et.

Derudover vil Gambitious udelukkende beskæftige sig med spiludvikling.

Det sikrer selvfølgelig et vist fokus for deres platform, men samtidig giver det også bagmændende, som alle kommer fra spilindustrien, en mulighed for at gøre Gambitious til mere end en finansieringsmodel. Det betyder blandt andet, at håbefulde spiludviklere, skal have en detaljeret forretnings- og marketingsplan klar, som vil være med til at afgøre, om projektet kan blive godkendt til Gambitious. Samtidig vil Gambitious også kunne hjælpe til med at føre planerne ud i livet.

Læs også: Den fedeste video fra et racerspil nogensinde

Endelig er det som dansker interessant at Gambitious er baseret i Holland, og hele systemet, der skal sikre at investorer også får de penge, de har gjort sig fortjent til, er lavet til de europæiske marked.

Faktisk må amerikanerne vente lidt endnu, før de lovligt har mulighed for at gøre andet end "bare" at spytte penge i kassen, som man kender det fra de andre crowdsourcing hjemmesider.

Læs også: Nyt dansk spilprojekt afsløret på Kickstarter

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik