Indlæser...

'NHL 10': Ishockeystjerner i fight

Den danske ishockeysæson er så småt gået i gang. ekstrabladet.dk varmer op ved at sende to holdkammerater ud i en virtuel slåskamp

09:26, 21. sep 2009 | Peter Roelsgaard

'NHL 10' er så realistisk, at man nogle gange fristes til at tage rigtige ishockeymidler i brug. Her sender Michael Smidt en lige venstre i retning af Kasper Pedersen. (Foto: Mogens Flindt)
'NHL 10' er så realistisk, at man nogle gange fristes til at tage rigtige ishockeymidler i brug. Her sender Michael Smidt en lige venstre i retning af Kasper Pedersen. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

'NHL 10'
Platform: Xbox 360 (anmeldt), PS3
Spillere:1-4
Aldersmærkning: 16+

Annonce

I morgen spiller Rødovre Mighty Bulls anden kvartfinale i årets pokalturnering mod Herlev Hornets (første kamp endte 3-3), og i hvert fald to af de Mægtige Tyre er 100 procent klar til fight.

Ekstra Bladet bad nemlig Michael Smidt og Kasper Pedersen om at anmelde det mest realistiske ishockey-spil til dato, 'NHL 10'. Og de to landsholdsspillere var specielt begejstrede for én årets nye features, slåskampe.

Fanger essensen
– Man kan holde fast i modstandernes trøje og slå med den anden hånd. De har fanget essensen i en ishockeyslåskamp, lyder det med beundring fra Kasper Pedersen, mens Michael Schmidt endnu engang er røget i isen to tænder fattigere.

– Argh, Frans, du er så svag, bebrejder han sin fiktive figur, Frans Nielsen.

Alligevel har også Michael Schmidt svært ved at skjule begejstringen.

– Det er fedt, at det kun er ham, der starter slåskampen, som ryger ud. Og nu er der tre mand i boksen. Det er rigtig NHL, griner han.

Dog synes de to, at det er for svært at starte slåskampen op. Dét er for urealistisk.

– I hvert fald når vi snakker NHL, undskylder to kamphaner sig.

Fyldt med finesser

En noget tør ishockeybane i kælderen under
Rødovre Skøjte Arena. (Foto: Mogens Flindt)

Men det er ikke kun slåskampene, der begejstrer de to.

– Jeg har også spillet nogle af de andre NHL-spil, og jeg synes, at spillet er blevet meget mere flydende. Grafik og gameplay virker mere realistisk. Selv puckhåndtering og skud virker ægte. Og så kommer du lynhurtig i gang med at spille, ligesom der er så mange små finesser, som dukker op hele tiden. Det er noget, i hvert fald os ishockeyspillere sætter pris på. Og når man først lærer alle spillets detaljer, så er du fanget, mener Michael Schmidt, som forhåbentlig når at blive klar til pokalkampen i morgen, selv om han lige har fået tæsk af en holdkammerat.

Annonce