Vinter-OL på glatis

Selv om det vigtigste ved OL skulle være bare at være med, kan man jo i det mindste godt prøve at levere den perfekte præstation. Det formår Sega så langt fra med sit ’Vancouver 2010’.

Det kan bedst betegnes som en samling minispil uden rød tråd og dybde, hvilket må siges at være pænt under det forventelige for et spil til 400 kroner.

I ’Vancouver 2010’ kan du vælge land - men ikke person, og sportsgrenene er kønsbestemte på forhånd. Den manglende personlighed går sikkert godt i spænd med virkelighedens Olympiske Lege (hvem kan eksempelvis nævne navnet på den danske deltager i hurtigløb på skøjter?), men når det kommer til et computerspil, forkorter det holdbarheden gevaldigt.

Du får 14 isnende sportsgrene, som hver for sig godt kan give lidt sug i maven, og undertegnede har faktisk haft en del underholdende timer med spillet i selskab med kammerater. Men når du finder ud af, at du aldrig når op i nærheden af de bedste tider på den internationale online-rangliste, forsvinder glæden stille og roligt.

Den danske deltager i hurtigløb på skøjter hedder forresten Cathrine Grage.

Man kan mene, hvad man vil, om den tegneserieagtige grafik og det useriøse image, men du får noget for pengene. Samtidig er det lidt lettere at sluge sportsgrene som bobslæde, kunstskøjteløb og curling, når det serveres med humor.

Flere end 25 discipliner og festlige minispil følger med, lige som du kan ’købe’ musik, udstyr, OL-information og tøj til din Mii-karakter. Ikke alt sammen lige interessant, men i det mindste har Sega prøvet at skabe masser af indhold.

Samtidig giver integrationen af Wii Balance Board en næsten autentisk oplevelse, når du styr(t)er ned ad bobslædebanen med ballerne på brættet. Og er din konsol online, kan det gøres under samme vejrforhold som hersker i Vancouver på tidspunktet. Endnu en sjov detalje, der bare gør oplevelsen større.

Der er faktisk tænkt på, at DS’en primært henvender sig til alenespil. Det sker med et eventyrspil, hvor du skal lede Mario, Sonic og vennerne gennem en pænt stor verden, hvor I skal slå udfordrere for at komme videre. Eventyrdelen indeholder også flere gåder som krydderi. Og selv om det ikke er på ’Zelda’-niveau, ville du bare med denne del have et mindre DS-spil, der stikker flere ’fuldt udviklede’ titler.

Oven i pokalen får du så 25 discipliner (flere af dem fantasi-agtige i bedste Mario-stil). Spillet er godt til lige at hive frem, når du har et kvarter til rådighed, men i længden er denne slags spil bare sjovere, når man er flere.