Mød spilbranchens svar på Tiger Woods

2

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Inspiration er tilladt, og det er skam helt o.k. at ’låne’ en smule fra andre spil. Men når en spiloplevelse grænser til det rene tyveri, så er det altså svært at ikke pege fingre. ’Dantes Inferno’ er nemlig ét langt deja-vu.

Spillet, der befinder sig i hack'n’slash-genren, tager udgangspunkt i den italienske forfatter/poet Dante Alihieris mest kendte værk ’Den guddommelig komedie.' Du spiller helten Dante – ikke forfatteren, men hans blodtørstige navnebror – der skal redde sin elskede, som er faldet i kløerne på djævlen på grund af din utroskab. Du er altså en slags rasende Tiger Woods, der i stedet for at bruge golfkøller og en enorm pengetank skal vinde din kone tilbage ved hjælp af en drabelig le og en række special attacks.

Djævelsk mange fejl
Så nu skal du kæmpe dig igennem helvedets syv dødsriger, som ikke just er beboet af venlige sjæle – for at sige det mildt. Selve spilverdenen er ganske imponerende. Floder af ild og lig, kæmpe monstre, skrigende sjæle og meget mere sætter en flot scene for satans baggård. Samtidig er alle gamere med hang til ucensureret vold, blod og bryster sikret valuta for pengene. Og så indeholder ’Dantes Inferno’ en række udfordrende boss-kampe, der får sveden til at pible frem, som sad man ved siden af Skærsildens flammer.

Men her stopper de rosende ord.

En kluntet halter
For der er utroligt mange faktorer, som gør det umuligt at elske ’Dantes Inferno’. Kampsystemet halter voldsomt – det er ofte nok bare at mose løs på et par af knapperne for at dræbe løs.

Spillets gåder er ofte kluntet bygget op og frustrerer faktisk mere end de underholder de små grå celler.

Variationen er i lange perioder ikke-eksisterende, hvilket medførte, at undertegnede et par gange mest bare sad og ventede på at finde et sted, hvor jeg kunne gemme spillet og få en tiltrængt pause – nok ikke den fornemmelse, som udviklerne har sigtet efter.

En kikset kopi
Og så er der spillets absolut største svaghed. For her er simpelt hen tale om et stort kopiprodukt. Hvis du nogensinde har stiftet bekendtskab med Sonys ’God of War’-serie, så føles alt du foretager dig ekstremt familiært – men ikke på den gode måde. Man sidder nemlig konstant med bevidstheden om, at ’God of War’ har bedre gameplay, bedre kampsystem, bedre våben og på alle måder en mere fængende historie. ’Dantes Inferno’ er som Sheryl Crows cover-version af Guns N’ Roses-klassikeren ’Sweet Child O’ Mine’ – en fantastisk sang, der i kopiudgaven mister alt sin charme. Der er en grund til, at U2 spiller i Parken, og Die Herren spiller på Damhuskroen.

Men hvis du hungrer efter en overflod af hack'n’slash, så smut endelig ned i Blockbuster og lej ’Dantes Inferno’ for en aften. Men gem de store penge til ’God of War 3’ udkommer i næste måned – originalen er så satans mange gange bedre.