Indlæser...

Fængende hjernevrider til Nintendo DS

Det behøver ikke at være raketvidenskab at udvikle et fængende spil med lang levetid. 'Picross 3D' til DS er beviset

14:25, 11. mar 2010 | Peter Roelsgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate
'PICROSS 3D'
'PICROSS 3D'
Her gemte der sig sørme en smart mobiltelefon.
Her gemte der sig sørme en smart mobiltelefon.
De blå kvadrater er dem, du vil beholde i jagten på at finde figuren.
De blå kvadrater er dem, du vil beholde i jagten på at finde figuren.

Annonce

'PICROSS 3D'
Platform: DS
Antal spillere: 1
Aldersmærkning: 3+
Ude nu!

Godt: Du er i gang på få sekunder, mange puslerier, afhængighedsskabende, der kan oprettes fire separate profiler (så det meste af familien kan være med på én DS)
Dårligt: For lang og langsom guide, åbner kun op for ét nyt pusleri af gangen (så der er lang vej til hårdeste sværhedsgrad)

Nintendo DS er endnu engang blevet beriget med en omgang afhængighedsskabende puslerier. Og det på trods af at 'Picross 3D' er noget af det mest simple, men alligevel hjernevridende, du kan opstøve.

Det handler om at finde frem til figuren, der gemmer sig i en større kasse opbygget af kvadrater. Til det har du forskellige hjælpetal på flere af kvadraterne, så du kan se, hvor mange af kvadraterne i en given række, du skal beholde for at danne figuren. Resten trykker du væk, og til sidst står du tilbage med figuren bygget i kvadrater. Finder du figuren indenfor tidsgerænsen uden at lave fejl, bliver du belønnet med de maksimale tre stjerner.

Udfordrende og ligetil
Ligetil? Ja! Udfordrende? Bestemt! Kedeligt? Overhovedet ikke! For på en eller anden mærkelig måde formår 'Picross 3D' at holde dig ved skærmen. Du skal lige finde frem til en figur mere, før du spiser aftensmad, flytter dig for den ældre dame i bussen, går i seng, eller hvad det nu ellers er, du har udsat, fordi du ikke kan lægge 'Picross 3D' fra dig.

For selv om spillet er hurtig at komme i gang med og perfekt til en kortere bus- eller togtur, bliver du højst sandsynligt siddende til til sidste stop ... Spillende, svedende, bandende og til sidst jublende.

Del online
Der er omkring 350 puslerier inkluderet i spillet i tre forskellige sværdhedsgrader. Og når du er færdige med dem, kan du begynde at lave dine egne, som kan deles med andre spillere online.

Samtidig er spillet bygget til folk, der kan bevare koncentrationen. Begynder du først at gætte på, hvilke kvadrater, der skal fjernes, går det galt.

Men så starter du bare forfra. Du kan ikke lade være.

Se videoklip med 'Picross 3D' her (slå med fordel lyden fra):

Annonce