GRAVITY RUSH Platform: PS Vita Spillere: 1 Alder: 12+ Kan du overleve den lidt skæve japanske tankegang, tilbyder 'Gravity Rush' en af de bedste spiloplevelser på Sonys håndholdte Vita-konsol, som udkom i februar. De karakteristiske japanske animationer ledsages af en historie, som tager sin begyndelse i den flyvende by Hekseville, hvor hovedpersonen Kat dumper ned. En ledsagende kat tildeler hurtigt Kat den mulighed at kunne styre tyngdekraften, hvilket bliver et vigtigt våben i kampen for at redde indbyggere og hovedpersonen selv fra de mørke kræfter, der har indhyllet byen i et ondskabsfuldt stormvejr. Læs også: Den STORE spilguide til Playstation VitaOg det kan være en ret stor fordel at kunne styre tyngdekraften, når du er i krig. Kat bruger det blandt andet til at lancere vanvittige angreb fra umulige vinkler og højder. Det foregår ved, at du tilter Vita-konsollen, mens du undgår angreb fra fjender ved at trykke på konsollens for- og bagside. Det skaber en helt unik spiloplevelse, vel nærmest aldrig set før. Og hvis det ikke er nok grund til at investere i et nyt spil, så læg en fin og dyster animeret historie leveret som en tegneserie samt adskillige udfordrende missioner oven i. Eneste minus er, at det til tider kan være vanskeligt at hitte ud af, hvad der er op og ned. Læs også: Her er Die Hard på steroider