Rollespil blandt døde kroppe

Home er fiktion, som kun kan lade sig gøre som spil, lyder vurderingen

  • Det var en mørk og stormfuld aften, da en unavngiven, midaldrende mand vågner under fremmed tag. Han husker ikke, hvad han laver her, ej heller hvordan han er kommet dertil. I et tilstødende rum finder manden to friske lig, tilsyneladende et kærestepar....
Det var en mørk og stormfuld aften, da en unavngiven, midaldrende mand vågner under fremmed tag. Han husker ikke, hvad han laver her, ej heller hvordan han er kommet dertil. I et tilstødende rum finder manden to friske lig, tilsyneladende et kærestepar....
1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 
HOME Platform: PC, Antal spillere: 1 Alder: 17+
Ekstra Bladet:

Fortællinger med aktiv deltagelse, også kaldet interaktive narrativer, er en menneskelig oldskik, der går igen på tværs af generationer og kulturer. De findes i mange forskellige afskygninger, herunder som dramaturgi, hypertekst, du-er-helten-bøger, laserdisc-film og ikke mindst computerspil. Sidstnævnte i særdeleshed har haft succes med at adoptere de multifacetterede fortællinger, hvilket betyder, at vi i dag ser dem overalt i branchen, både som indie-projekter og stort opsatte AAA-produktioner.

Udgangspunktet uanset form og budget, dog, forbliver intakt; at fortælle et ikke-lineært forløb, der aktiverer den medhørende og giver indflydelse snarere end efterlader vedkommende passiv som i traditionel fortælleteknik. Hermed håber man at vinde en større emotionel respons, omend fortælleren samtidig giver afkald på sin ellers fuldstændige kontrol over begivenhederne.

Læs også: Her er spillet du ikke tør spille

Home har en sjælden god forståelse for interaktiv fortælleteknik, der langt trumfer mange af AAA-produktionerne. Enmandsprojektet Home er et fremragende eksempel på dette, en original og bevægende spiloplevelse, der forstærkes gennem sit interaktive element ved i udpræget grad at lade modtageren, spilleren, diktere slagets gang.

Mord på stribe
Det tager fat en mørk, stormfuld aften, da en unavngiven, midaldrende mand vågner under fremmed tag. Han husker ikke, hvad han laver her, ej heller hvordan han er kommet dertil. I et tilstødende rum finder manden to friske lig, tilsyneladende et kærestepar. Panisk og dybt rystet over begivenhederne beslutter manden sig for at sætte kursen hjemad, hvor hans kone venter ham. Eller gør hun?

Rejsen hjem bliver starten på et levende mareridt, som flere døde dukker op, og nye makabre detaljer afdækkes. Hvem har slået disse mennesker ihjel, og er vedkommende stadig derude? Hvad med min kone, lever hun stadig? Hvorfor husker jeg intet af dette? Spørgsmålene hober sig op, som spilleren langsomt begynder at rollespille manden og drive handlingen fremad.

Men der er langt til konkrete svar. Home har nemlig succes med aktivt at skifte sin DNA, når spilleren handler. Alene introsekvensen giver anledning til mange forskellige fortolkninger. Forstyrrede manden eksempelvis kæresteparrenes kroppe, og hvad fandt han i deres lommer?

Samlede han kniven op, der lå ved siden af dem? Gennemrodede han kommoder og computer for spor? Der er mange plausible scenarier, som kan tegnes uafhængigt af hinanden. En i forvejen solid rammefortælling løftes op på et nyt niveau, som det går op for spilleren, at ens subjektive fortolkning, repræsenteret gennem de valg, man tager, aktivt former en mulig handlingsforklaring.

Du fortolker spillet
Selvfølgelig er der et maksimum af udgaver, spillet kan tage, men de fastlagte rammer er så tilpas vage, at selv efter gentagne gennemspilninger er man i tvivl om det egentlige forløb. Home bliver dermed et produkt af spillerens aktive fortolkning snarere end forfatterens, spildesignerens. Det er en sjældenhed, at vi ser interaktive spilfortællinger med en sådan forståelse for sin fortælleteknik, og i den optik er Home en imponerende udgivelse.

Læs også Guld Wars 2-anmeldelsen

Desværre halter spillet på sin mekanik og lettere arkaiske fremstilling.

Interaktionsmulighederne er altid åbenlyse, hvilket modsætter sig fortælleformen, der netop lægger op til, at spilleren selv danner en konsensus. De få indlagte gåder er af utrolig dårlig fatning, og endvidere savnes en oversigt med, hvad hovedpersonen bærer rundt på.

Sløset design
Derudover kan det undre, at al tekst skal præsenteres i et selvstændigt vindue, der fuldstændig negligerer den ellers betagende sprite-baserede pixel-grafik. Det bryder fiktionen, når man konstant henvises til en generisk, grå grænseflade med kedelig hvid tekst. Soundtracket er meget anonymt, og flere af lydeffekterne direkte stemningsdræbende. En skam, for Home er tæt på en gyseroplevelse i bedste paranoia-betonede Lynch-stil.

Home er bedst, når det prøver at være interaktiv fortælling, og værst, når det forsøger sig som computerspil. Blændende fortælleteknik afløses af sløset spildesign og en inkonsistent audiovisuel præsentation, der aldrig for alvor skinner igennem. Alligevel er Home en oplevelse, der skal spilles og deles ligesindede imellem. Interaktiv fiktion, som den på godt og ondt kun lader sig gøre i computerspilmediet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik