Persondata politik

Spilanmeldelse: Dum som en dør

Vi anmelder Chaos on Deponia. Hovedpersonen er egoistisk, selvcentreret og dum som en dør

1 af 1
 
Chaos on Deponia Platform: PC Alder: 3+ Antal spillere: 1
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Da jeg for et halvt år siden fik lov at se på den dystre adventuretitel Yesterday, var det et kærkomment (dog mangelfuldt) gensyn med en genre, jeg egentligt havde afskrevet som værende død.

Om der er tale om en decideret opblomstring eller blot en øget bevidsthed om de mindre titler fra min side, skal jeg lade være usagt, men ikke desto mindre har det sidste halve år budt på flere fornuftige adventure-gensyn, ikke mindst på de mobile platforme, hvoraf vi har set på nogen af dem i vores smartphone-sektion.

Læs også: Den næste Xbox bliver et bæst

Chaos on Deponia er ikke en smartphonetitel, og det er på mange måder et langt bedre bekendtskab end Yesterday. Alligevel er jeg ikke helt solgt på Deponia universet.

Historien i Chaos on Deponia, er - ikke overraskende - en direkte fortsættelse af originalen, Deponia. Det skyldes at udvikleren, Daedalic Entertainment, fra start lancerede Deponia-universet som en trilogi, og Chaos on Deponia er altså andet kapitel i serien.

Læs også: Tolkien-familien sagsøger Warner Bros.

Hovedpersonerne er stadig de samme, der er den stærkt Guybrush Threepwood-inspirerede (ham fra Monkey Island) Rufus, den skøre professor Doc, muskelmanden Bozo og ikke mindst den smukke heltinde Goal. Det velkendte persongalleri bliver bakket op af en række nye karakterer, der dog desværre aldrig formår for alvor at få sat sit aftryk på den overordnede historie.

Spillets hovedperson, Rufus, er den typiske adventure-antihelt: Egoistisk, selvcentreret og dum som en dør, og det er ikke mindst i kraft af disse lidet flatterende egenskaber, at spillets forskellige gåder og udfordringer skal løses. Det betyder, at svarene på en række af gåderne ofte er stærkt ulogiske, og i de fleste tilfælde det direkte modsatte af Rufus' oprindelige plan. Humoren er i den forbindelse altafgørende, og selvom jeg da også har måtte trække på smilebåndet ved flere lejligheder, er det måske netop her, Chaos on Deponia kommer lidt til kort.

Læs også: Hvornår skal Mass Effect 4 finde sted

Dialogerne er nemlig ofte alt for lange og mulighederne for svar for mange, og selvom de momentvis forkortes af sjove replikker, så er der for langt imellem dem, hvilket betyder, at dialogerne ofte står mere som blokerende irritationsmomenter end som kærkomne supplementer til historien.

Og det er desværre ikke kun i dialogen, at humoren til tider virker en anelse søgt. For selvom Rufus så langt fra er den første kluntede og egoistiske helt i et adventurespil, så er det bare som om, det ikke altid helt fungerer i Chaos on Deponia. Rufus virker til tider direkte modbydelig og helt uden empati, og det er med til at gøre det svært at sympatisere med ham undervejs mod historiens klimaks.

Læs resten af anmeldelsen her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik