Gyserkonge er et vakkelvorent kadaver

Anmeldelse af Resident Evil 6 - det lever ikke helt op til forventningerne.

1 af 1

EKSTRA forbrug

Hent flere
 
Resident Evil 6 Platform: Xbox360, PS3 Alder: 17+ Antal spillere: 1
Ekstra Bladet:
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

At Resident Evil 6 åbner med en femten minutter lang, action-mættet sekvens, er ingen tilfældighed. Tværtimod. Det er en nøje indstuderet manøvre, sat i verden for at imponere beskueren med sin filmiske selvsikkerhed og patetiske fortælleteknik.

Uheldigvis for Resident Evils spilmekaniske integritet glemmer Capcom, at de opererer i et interaktivt medie, og ikke blandt Michael Bays eksplosive, men nok så passive Hollywood-produktioner. Nuvel, der er ganske rigtigt forsøgt drysset et minimum af spillerhandling ind i løbet af de femten minutter, men faktum er, at førstehåndsindtrykket er af en film snarere end et computerspil.

Læs også: Video af Resident Evil 6

At Resident Evil 6 har ambitioner af cinematisk karakter er i og for sig ikke mærkværdigt. Den sejlivede survival-horror-serie har siden undfangelsen i midten af halvfemserne været inspireret af filmbranchens zombie-gys, men narrativet har altid udgjort referenceramme snarere end indtaget første parket.

I seriens sjette kapitel har Capcom åbenbart meget på hjerte, i hvert fald bruges et utal af dyrebare spiltimer på semi-interaktive filmsekvenser, der tematisk beskæftiger sig med den sædvanlige omgang biologisk terror-ævl og prydes af et figurgalleri så troværdigt som papmaché. Dialogen er tåkrummende dårlig og lækker patos i en mængde, at man bliver nær utilpas.

Bedre bliver det ikke af, at man har valgt at opdele spillet i fire forskellige kampagner, hvoraf kun tre indledningsvis er tilgængelige. Der krydsklippes på tværs af den kronologisk fortalte historie, afhængigt af rækkefølgen man spiller dem i, og det forvirrer en del.

Læs også: Medal of Honor, bedre end COD og BF3?

Overlever man den miserable introsekvens, og kan man slå sig til tåls med den hyppige frekvens af intetsigende, interaktive filmsekvenser, er der positive oplevelser at tage med fra Resident Evil 6. Dette skyldes til stadighed firerens genre-definerende kampsystem, der her syv år senere lever videre i bedste velgående. På trods af sin betragtelige alder er det fortsat forbløffende fornøjeligt at poppe hovedskud med håndpistolen eller behændigt slynge granater efter horder af udøde skabninger.

Desværre gør Capcom sit for at bringe skam over firerens solide formular, først og fremmest ved at gøre bort med fokus på ressource-håndtering. Jovist, ammunition og helende urter erhverves stadig kun i begrænset antal, men takket være figurernes øgede nærkampspotentiale, samt muligheden for at blive genoplivet af sin makker, fjerner spillet fuldstændig fokus på denne ellers klassiske Resident Evil-dyd.

Dertil kommer, at den kunstige intelligens er forringet væsentligt, ligesom fjende- og banedesignet er ensformigt og uden nævneværdig udvikling. Den direkte konsekvens er, at man ender med at ty til samme optimale taktik igen og igen, som regel høj pistolføring, og det bliver simpelthen kedeligt i længden. End ikke to spillere sammen ændres på dette, her bliver det bare et spørgsmål om, at man parvis mejer zombier ned i stedet for alene. Kun enkelte steder fornemmes det, at der er tænkt over Resident Evil 6 som et samarbejdsspil, men da er spillet også nogenlunde underholdende.

Læs også: Salman Rushdie er stor Super Mario World spiller

Endelig har udviklerne hos Capcom en sær fetich med uanmeldt at slå spilleren ihjel. Der kan tælles op til flere sekvenser, hvor en uforudsigelig hændelse pludselig truer med at tage livet af spillets hovedpersoner, hvis ikke man har reflekser af en anden verden. Hvad værre er, har designerne ofte fundet det morsomt at placere disse i halen på 4-5 minutter lange sekvenser, som hermed risikerer at skulle spilles om igen og igen, indtil det lykkes at passere den. Der er intet mere demotiverende...

På trods af at alle fire kampagner i mere eller mindre grad lider under ovennævnte problemstillinger, så er der stor forskel i kvaliteten indbyrdes. Stærkest står kampagnerne med henholdsvis Leon og Ada, førstnævnte takket være sine stemningsfyldte omgivelser og sidstnævnte grundet sit afvekslende gameplay. Tilsvarende svagest står Chris og Jake med deres to kampagner, der mest af alt forsøger at imitere populære spilserier så som Uncharted og Call of Duty, dog uden at have nær samme forståelse for intense ildkampe med dertilhørende overlegen våbenføling.

Læs også: Så stort er League of Legends

Skal man fremhæve ét element, hvor Resident Evil 6 imponerer, så er det ved sit omfang. Et væld af forskellige sværhedsgrader, indstillinger og andre justeringsmuligheder gør sit til at forny spiloplevelsen ved gentagne gennemspilninger. Det er en smal sag at tilgå andres spil, ligesom det er ganske smertefrit at få dem til at komme forbi og give en hjælpende hånd med. Et globalt evne- og belønningssystem sørger endvidere for at holde en ved ilden, og er primus motor i forhold til at drive spilleren frem.

Det ændrer dog ikke ved, at Resident Evil 6 er af skræmmende dårlig forfatning. En på mange måder arkaisk udgivelse blottet for egne idéer og kreative indspark, der synes besat af at lege interaktiv action-film snarere end gruopvækkende gyserspil. I bedste fald et vakkelvorent kadaver, der kun sporadisk formår at underholde, og det i høj grad takket være firerens til stadighed potente spilformular.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik