Persondata politik

Rablende rytmer til Wii

Fuldstændig vanvittigt rytmespil til Wii ryger i længden en anelse ud af takt

« Forrige
1 af 2
Næste »
 
Beat the Beat: Rhythm Paradise Platform: Wii Spillere: 1-2 Alder: 7+
Ekstra Bladet:
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

Er du til hede rytmer i sommervarmen, så skru bare op for radiatoren og put det rablende 'Beat the Beat: Rhythm Paradise' i din Wii.

For det bliver ikke meget mere vanvittigt end dette, når du skal stikke i en rullende ært med en gaffel, spille badminton i luften, lave hole-in-one med hjælp fra en abe, skrue hoveder på robotter og sparke bolde væk, så du ikke bliver forstyrret under et romantisk øjeblik med din store kærlighed.

I alt er der godt 50 minispil, der på hver sin måde er ekstremt afhængighedsskabende.

Læs også:

Se også: Her er det bedste Lego-spil til dato

Grinagtig grafik
Det fremragende soundtrack, hvor der både kan vælges mellem musik fra den originale japanske udgave eller mere vestlige rytmer, og den på samme tid charmerende og grinagtige (på den gode måde) grafik lokker dig til at genspille, så du kan ende med den højeste udmærkelse: en medalje.

Medaljer kan du bruge til blandt andet at låse op for rytmelegetøj, uendeligt lange spil samt caféen, hvor du kan tage en slapper fra de hektiske rytmer med en barista-snak, læsestof og musik.

Selve gameplayet er nemt at gå i gang med –men svært at mestre. Det gælder i al sin enkelhed om at trykke på enten A eller A+B-knappen på det rigtige tidspunkt i takt til musikken. Jo mere du rammer rigtigt, jo højere score.

Læs også:

Se også: Tiltrækkende tyngdekraft og syg shooter til Vita

De enkelte minispil varer dog omkring to minutter, hvilket er for langt til, at du gider kaste dig over dem igen og igen for at få den højeste udmærkelse. Og selv om du af og til ender med at rokke med på stuegulvet, bliver det i længden noget ensformigt.

Til gengæld er der god fart over det, når du konkurrerer mod en ven. Og er du til rablende rytmer –eller kunne bare godt tænke dig at få det –så går du ikke galt i sommervarmen med dette rytmeparadis.


Følg os på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik