Anmeldelse: Beoplay H9 er luksus for ørerne

Opgraderet udgave af Beoplay H7 består på de fleste områder - men forgængeren er fortsat et fint køb

  • Serien af hovedtelefoner fra B&O Play er noget helt særligt. PR-foto
Serien af hovedtelefoner fra B&O Play er noget helt særligt. PR-foto

Beoplay H9: Trådløs over-ear hovedtelefon med støjdæmpning, Bluetooth, touch-betjening, vejl. pris 3799 kroner.

4
5,7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Bare fald ned - der er ingen revolutioner i den seneste hovedtelefon fra B&O Play.

Beoplay H9 hedder modellen, der på næsten alle punkter ligner forgængeren H7: samme størrelse, samme batteri, samme design og næsten samme vægt (H9 er 15 gram tungere, red.).

Kan du se forskellen? Dette er Beoplay H9. PR-foto Kan du se forskellen? Dette er Beoplay H9. PR-foto  

Samme batteri - men dårligere effekt
Den store forskel er støjdæmpning, som jeg er, hvad man kan kalde begrænset fan af.

På en hovedtelefon, der i forvejen effektiv dækker hele øret og lukker meget støj ude, er støjdæmpning blot ekstra - men noget ekstra jeg fint kan leve uden.

Jeg har derfor under testen heller ikke brugt funktionen særligt aggresivt.

Beoplay H9 er på alle måder lige så velspillende som H7. Det er luksus for ørerne at have de to hovedtelefoner på. Både fysisk og lyttemæssigt.

Overraskende nok tager det dog længere tid og giver mindre effekt at lade batteriet op på Beoplay H9. Ifølge firmaets egne specifikationer kræver opladning en halv time mere end på H7, selv om batterierne angiveligt er magen til hinanden.

Du får ifølge specifikationerne også tre timer spilletid mere ud af H7 sammenlignet med H9, når du bruger Bluetooth uden støjdæmning (som altså kun findes på H9, red.).

Mærkeligt.

Designet er fortsat smukt. PR-foto Designet er fortsat smukt. PR-foto

Elendig til telefonopkald
Endnu mere mærkeligt er det, at det reelt er umuligt at føre en ordentlig samtale med H9, som på H7 virker rimeligt.

Generelt har jeg haft meget blandede - læs: ofte dårlige - oplevelser med samtaler på trådløse hovedtelefoner. Men på H9 har det været helt forfærdeligt.

Hver gang telefonen ringer, har jeg taget opkaldet på telefonen. For selv om jeg på hovedtelefonen fint kunne høre personen i den anden ende, kunne modparten ikke høre mig.

Det er både mærkeligt og træls!

Du klarer dig fint med H7
Mine anbefalinger: Beoplay H9 er en af de bedste hovedtelefoner i luksusklassen, hvis du går målrettet efter at få et veldesignet produkt, der sidder godt på hovedet og er velspillende.

Det samme kan man så også sige om H7, hvis du ellers kan leve uden støjdæmning.

Du sparer 800 kroner, hvis du vælger H7 frem for H9 - men kan naturligvis ikke få de nye farver Black og Argilla Grey. I stedet må 'du nøjes' med hele tre farver på H7: Black, Natural og Cenere Grey.

Det giver sig selv, at hvis du allerede ejer H7, er der slet ingen grund til at skifte. Du er allerede godt kørende!

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Elektronik og spil