Døde lever videre på nettet
Hvis du dør, er det nærmest umuligt for dine pårørende at nedlægge dine elektroniske profiler på internettet. Du kan sikre dig med testamente
14:25, 22. jan 2010 | Christina Ehrenskjöld
![]()
- Oversæt / Translate
- Seneste i Kup
-
Ekskæresten spænder ben for Kims økonomi00:25
-
Efter seks års kamp vandt patienten16:26
-
Kan kat og vinterferie kombineres?14:17
-
Copenhagen Ultramarathon 2012 afholdes 14. april14:09
-
Sådan blev bankkunderne hacket13:51
-
Hackere lænser konti med nem-ID-koder12:32
-
Regionerne erkender haltende hjerteløfter12:18
-
Priserne steg lidt hurtigere i januar11:35
-
Hjertepatienter venter for længe11:10
-
Pornovirus brugt som afpresning10:08
![]()
Har du tænkt over, hvad der skal ske med dit onlineliv, når du dør?
Selvom du dør lever din profil nemlig videre i bedste velgående, uden at dine pårørende kan gøre noget ved det, hvis de ikke har dit brugernavn og kode til for eksempel Facebook.
Thomas Ploug lektor i etik på nettet ved Københavns afdeling af Aalborg Universitet genkender problemet.
- Det er et generelt problem ved sider som Facebook, at du fraskriver dig retten til informationen, du lægger derind. Normalt har arvinger retten til dødsboet efter en afdød. Men det er ikke det samme i det virtuelle univers. På den anden side, er det ikke givet, at afdøde ikke ønsker, at profilen lever videre på nettet, siger Thomas Ploug.
Forældre kæmper mod Facebook
Problemstillingen er igen blevet aktuel, efter at Jyllands-Posten i går skrev
historien om Thomas Svenstrups forældre, der kæmper en kamp mod det sociale
netmødested Facebook. Thomas Svenstrup har været død i otte måneder, men
hans facebookprofil lever videre til forældrenes fortrydelse. De har
gentagne gange bedt Facebook om at lukke sønnens profil, men lige meget
hjælper det.
Den problemstilling er Peter Blume professor dr.jur. med speciale i juridisk beskyttelse af persondata ved Københavns Universitet enig i.
- Vi har persondataloven, men det bliver svævende, når der er tale om internettet.
Han sammenligner Facebook-problemet med et gængs problem inden for juraen om beskyttelse af persondata. Hvis du finder din døde fars dagbog, og du finder læsningen spændende, kan du have lyst til at offentliggøre oplysningerne, men det kan være i strid med din fars ønske. Men i et problemfrit arveanliggende, arver de pårørende et dødsbo, som de selv kan råde over. Sådan fungerer det bare ikke på nettet.
Skriv et virtuelt testamente
Thomas Ploug og Peter Blume er enige om, at en løsning på problemet kunne
være at skrive et testamente for sit virtuelle liv.
- Du kan i et testamente for eksempel skrive: 'Ved min død skal alt personligt på nettet fjernes'. Eller: 'Min søster skal beslutte, hvad der skal ske med mine personlige oplysninger på nettet'. Du kan også skrive, at du ønsker, at din profil lever videre på nettet, og dertil, om det kun skal være for en afgrænset periode, siger Peter Blume.
Hvis det er formuleret, mener Peter Blume, at Facebook er forpligtet til at lukke profilen. Problemet opstår, hvis Facebook nægter, fordi det er imod dets brugerprincipper. For det ligger ikke lige for, om en retssag mod onlinemødestedet skal føres i Danmark eller USA. Indtil videre er der ingen præcedens på området.
Thomas Ploug tilføjer, at Facebook kunne gøre det lettere for brugerne ved at oprette et virtuelt testamente på sitet. Her kunne man så udfylde en formular om, hvem der eventuelt skulle have ret til at bestemme over din profil ved din død, eller om du ønsker, at din profil skal lukkes, når du dør.
I dag er det muligt for dine Facebook-venner at ændre din profilstatus fra aktiv til at være et mindesmærke (memorialized, red.). Derefter bliver indholdet på siden frosset, og nogle af de personlige oplysninger bliver skjult.
Kunne du forestille dig at lave et testamente, hvori du tager stilling til, hvad der skal ske med din profil på for eksempel Facebook? Svar neden for.
- Mest læste på ekstrabladet.dk



artiklen her!