Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

U.S. Air Force køber 18.000 iPads

Men der skal ikke skydes med vrede fugle på det amerikanske luftvåbens nye tavlecomputere

08:11, 23. feb 2012 | Magnus Bjerg

De amerikanske soldater eksperimenterer med mange forskellige apps til smartphones og tablets. (Foto: U.S. Army)
De amerikanske soldater eksperimenterer med mange forskellige apps til smartphones og tablets. (Foto: U.S. Army) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

For nylig købte det amerikanske luftvåben 32 iPads, så piloterne i deres kamphelikoptere kunne spare plads i cockpittet til kilovis af kort.

Og nu ser det ud til, at der kommer endnu flere æbler hos de amerikanske flyverdrenge.

Flyvevåbnet har nemlig offentliggjort, at de vil sende en ordre på op til 18.000 iPad 2'er i udbud om kort tid.

Tavlecomputerne fra Apple skal sørge for, at piloterne og flybesætningerne på transportflyene altid har adgang til deres ellers ret tunge manualer ved hånden.

Forkærlighed for Android
Det amerikanske forsvar har ellers haft en forkærlighed for Android-enheder, skriver Wired's Danger Room.

I sidste uge afbestilte flyvevåbnet 2000 iPads på grund af sikkerhedsproblemer.

Læs også: Helikopterpiloternes nyeste våben: iPads

Og når hæren har købt smartphones til soldaterne ved fronten har det også været enheder med Googles Android-system. Sandsynligvis på grund af den lavere pris.

Annonce