Rejsebureauet Orbitz Worldwide har fundet ud af, at personer, som bruger
Apples Mac-computere angiveligt bruger 30 procent mere per nat på hoteller
end personer, der bruger pc.
Læs også: Se også: Apple sætter priserne op: Så dyr bliver din næste Mac
Derfor er rejseagenten begyndt at foreslå Mac-brugere andre og i flere tilfælde dyrere hoteller end dem pc-brugere foreslås. Det skriver Wall Street Journal ifølge Reuters/Huffingtonpost.com.
Ifølge artiklen er Mac-brugere 40 procent mere tilbøjelige til at booke værelse på et fire- eller fem-stjernet hotel end pc-brugere, og når Mac- og pc-brugere bor på det samme hotel, har Mac-brugere en tendens til at bo på dyrere værelser.
Læs også: Se også: Apple skuffede: Ingen iPhone før til efteråret
Orbitz forsikrer, at de ikke viser de samme værelser til forskellige priser til forskellige brugere, men blot eksperimenterer med at vise forskellige hoteller til de to grupper. Det er også stadig muligt at rangere søgningen efter 'stigende pris', hvis du går efter det billigste værelse.
Orbitz ejer blandt andet CheapTickets, ebookers, HotelClub and RatesToGo.
