Det er ganske givet adskillige personer, der har haft maildebut sammen med en
Hotmail-adresse. Mailtjenesten blev lanceret tilbage i 1996, da internettet
stadig var nyt og spændende for masserne, og blev året efter erhvervet af
Microsoft.
Se også: Læs også: Hvem fanden ringer fra '63 13 29 79'?
Men et 15-årigt forhold på internettet grænser sig nærmest til det oldnordiske. Og nu må Hotmail så sande, at de bare ikke er nær så interessante længere.

Microsoft har nemlig valgt at slå op med sin gratis webbaserede mailtjeneste for i stedet at relancere tjenesten under navnet Outlook.
Navnet forekommer måske bekendt, da Microsoft længe har leveret Outlook-skrivebordsapplikationer til computere. Eller måske har du stiftet bekendtskab med Outlook via Exchange Serveren på dit arbejde.
Se også: Læs også: Test: Mountain Lion er en våd grim kat
Og det er den goodwill, som Microsoft nu vil bruge til at tilbageerobre førertrøjen blandt udbydere af personlige mailadresser.

Det skal blandt andet ske ved en mere moderne og smart mailoplevelse, der integreres med Facebook, LinkedIn, YouTube, Flickr og senere også Skype. Det skal også være lettere at redigere og dele Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter. Også kan brugeren undgå overspammede indbokse ved hjælp af et automatisk sorteringssystem, der opdeler mails alt efter om de kommer fra venner, er nyhedsbreve, notifikationer, købsbekræftelser o.s.v.
Se også: Læs også: Windows 8 kommer til oktober
Det hele skulle gerne give brugerne en mere overskuelig helhedsoplevelse og samtidig forberede mailtjenesten til Windows 8 og en fremtid med tablets og smartphones.
Du kan læse mere om det nye Outlook her.
Du kan se en videogennemgang af de nye funktioner øverst her på siden!
